Thomas Bach Jensen
34 hingste opnåede kåring og blandt dem udpegede dommerne 12 præmiehingste, hvoraf de fem gik i finaleringen som den absolutte top.
Udpeget som årets fløjhingst blev hingsten med katalognummer 7 og afstamningen Dream Boy/ De Niro/ Sir Donnerhall I, som Ridehesten.com havde på forsiden i går morges.
Helgstrand fik kåret begge sine hingste, katalognummer 10 e. Dynamic Dream/ Dresemann/ Florestan I og katalognummer 45 e. Va Bene/ De Niro/ Wolkentanz II, hvoraf den første blev udpeget som præmiehingst.
Præmiehingste
Priserne for de kårede og præmierede hingste opnåede højder, der ikke tidligere er set i år. Fire hingste kostede over to millioner kroner. Herunder ses Total McLaren-sønnen, der gik for over fem millioner kroner.