5 ud af 6 til Danmark

25-06-2011 21:01
Under dagens konkurrencer ved CPEDI***/**** NM i paradressur hos Middelfart Ridecenter, gjorde de danske ryttere næsten rent bord

I dag blev der konkurreret i fem klasser, én for hver grad (1a, 1b, 2, 3 og 4), ved NM i paradressur, og resultatet blev hele fem sejre til Danmark: Klasse 7 (grad 1a) blev vundet af Liselotte S. Rosenhart på Priors Lady Rawage med 66,3 %. Klasse 8 (grad 1b) blev vundet overlegent af Stinna Tange Kaastrup på Labbenhus Snøvs med 72,696 %. Klasse 6 (grad 2) blev vundet af Caroline Cecilie Nielsen på Leon med 69,905 %. Klasse 10 (grad 3) blev som dagens eneste klasse ikke vundet af en dansker, for her sejrede nordmanden Anne Cecilie Orre på Hockey’s Son med 68,433 %. Klasse 9 (grad 4) blev vunder af Henrik Sibbesen på den dejlige Rexton Royal med 71,484 %. Det samlede holdmesterskab gik ligeledes til Danmark. Se flere resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner