AB-breddecup vindere hædret til World Cup

23-10-2021 17:48

Astrid Østergaard Sørensen

AB Rideudstyr lancerede tidligere på året en stævnecup for bredden i alle discipliner under Dansk Forbund. I dag til World Cup i Herning blev de tre bedst placerede ryttere hyldet

Copyright Ridehesten.com
Vinderne af AB-cuppen: Klara Amalie Møller Monrad, Marie Ellen Toft Sørensen og Maja Bunde Baisner samt Bent Askham Jensen fra AB Rideudstyr. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som navnet siger, er cuppen skabt og sponsoreret af AB Rideudstyr. Rundt til stævner i hele landet har rytterne på E-, D- og C-niveau samlet point ved at komme i top-3 i de enkelte klasser. Det har både været muligt at indhente point på spring- og dressurbanen; men også i andre discipliner som military og kæphesteridning.

Ejer af AB-Rideudstyr, Bent Askham Jensen, har været i ridesporten i mange år, og han er bekymret for den udvikling, han oplever - nemlig at bredden bliver mindre og mindre. Derfor tog han initiativ til cuppen med det formål at give bredderyttere mulighed for at ride mange og sjove stævner på forskellige niveauer og indenfor forskellige discipliner:

– Med cuppen håber vi på at skabe nogle mere attraktive stævner for bredderyttere, da vi ønsker at fastholde og tiltrække flere ryttere til ridesporten. Selvfølgelig er der brug for rollemodeller, men eliten skal ikke fylde det hele.

Hele 150 rytterne er blevet placeret i breddecuppen, men det præcise deltagerantal er ikke fastslået endnu. En ting er sikkert - mange har deltaget og cuppen må derfor siges at være en succes.

Vindere blev fejret

Ved middagstid i dag, lørdag, til World Cup i Herning blev de tre piger, der gennem hele sæsonen har samlet flest point, hyldet af familie, venner og tilskuerne, og de fik overrakt et gavekort af Bent fra AB-Rideudstyr.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen af cuppen blev fra Hjallerup Clara Amalie Møller Monrad med 1’er ponyen Klæstrups Conrad. De fik i alt 22 point og med 6 point ned til 2. pladsen må det siges at være en sikker sejr.

På 2. pladsen kom Marie Ellen Toft Sørensen fra Hadsund, som med sin hest Louis fik samlet 16 point sammen.

3. pladsen gik til kun 9-årige Maja Bunde Baisner fra Herning. Sammen med 2’er ponyen Ariadne Von Hirt, som Maja kun har redet i et halvt år, fik de 11 point.

Vi har fanget de tre ryttere til interviews:

 

Og snakket med Bent Askham Jensen ejer af AB Rideudstyr:

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen