Åbent hus og julehygge i Hvalsø Rideklub

25-11-2011 11:40
Søndag den 4. december 2011 klokken 14 – 16 afholdes der åbent hus og juleshow hos Hvalsø Rideklub på Lykkesholm Ridecenter
Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Millibar. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Ryttere fra Hvalsø Rideklub har i 2011 vundet et hav af mesterskaber og medaljer i både ind- og udland. Rideklubben har sågar i år en europamester. De dygtige ryttere bliver fejret, når der vises et flot og alsidigt show for både store og små. Der er varm kakao, gløgg og lune æbleskiver til alle. Showet begynder kl. 14.00 og varer et par timer. Highlights fra programmet er: • Nisse-begynderhold fra rideskolen. • Præsentation af rideklubbens dygtige medaljetagere, der kort viser, hvad de kan. • Borgmester Mette Touborg lykønsker årets medaljetagere. • Kürdressur til musik ved europamesteren til hest og nordisk mester på pony. • Matchrace pony games med dygtige rideskoleryttere. • Begynderspring og store spring. • Julemanden kigger forbi. • Opvisning med de sødeste miniatureheste. • Klap selv miniaturehestene. • Mulighed for kort ridetur på en rideskolepony. Arrangementet afholdes den 4. december kl. 14.00-16.00 på Lykkesholm Ridecenter, Bjergskovvej 3, mellem Hvalsø og Kr. Såby. Læs mere via linkene til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner