Afvist hingst fører Bundeschampionet

05-09-2015 19:38

Den 3-årige hingst Fürst William, der i foråret blev afvist ved den danske hingstekåring i Herning, har vundet den indledende del af Bundeschampionatet

Copyright Ridehesten.com
Fürst William hos Helgstrand Dressage.

Helgstrand Dressage havde ikke held til at få deres tyske 3-års hingst Fürst William e. Fürst Wilhelm/ Lord Sinclair I avlsgodkendt ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i marts måned i år. Derfor valgte de efter bedækningssæsonen at sælge hingsten til belgiske HC Stables, som satte Fürst William i ridning hos den tyske toprytter Anna-Sophie Fiebelkorn.

Det gav straks succes, og ekvipagen kvalificerede sig let til det tyske Bundeschampionat. Her vandt de i går den indeldende klasse i ridehestekategorien for 3-åige hingste med karaktererne 9,5 for trav og galop, 8,5 for skridt, 9,5 for uddannelse og 9,0 for eksteriør.

Bundeschampionatet afvikles i dressur, springning, military og kørsel. Se tidsplaner og resultater HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen