Andenplads til Alexander i Florida

24-02-2023 06:30

Sent i aftes red den danske dressurrytter Alexander Yde Helgstrand til den andenplads med hesten Belantis i CDIO3* Prix St. Georges i Florida, hvor flere DV-heste var topplaceret

Copyright Ridehesten.com
Alexander Helgstrand og Belantis. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Alexander Yde Helgstrand har taget forskud på udendørssæsonen med nogle måneders ophold i Welling, Florida, hvor Helgstrand Dressage har deres amerikanske afdeling. Det betyder, at Alexander er i fuld gang med at indhente stævneerfaring, og han har de seneste uger været meget aktiv.

Tidligere torsdag blev han desværre diskvalificeret med Super Mario i  CDIO U25 FEI Intermediare II, men i torsdag aftens CDIO3* Prix St. Georges tog han revanche med sin 14-årige vallak Belantis e. Benetton Dream/ Expo'se. Ekvipagen blev i et stærkt felt på 13 ekvipager nr. 2 med en score på 73,118%.

Klassen blev vundet af den tyske toprryter Frederic Wandres og Kasselmanns 10-årige Harrods e. Hochadel/ Rotspon, der sammen opnåede 74,853%. En af de tyske dommere havde Alexander og Frederic med ens score.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk-amerikanske Charlotte Jorst er ikke mindre stævneaktiv og succesfuld, og var i denne PSG til start med sin DV-hest Zhaplin Langholt e. Zonik/ Stedinger (opdr. Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen), og de kunne i aftes sikre sig tredjepladsen efter et ridt til 72,353%.

Igen på fjerdepladsen var der en DV-hest, nemlig Son of  a Lady e. Soreldo/ Welt Hit II (opdr. Trine og Allan Severinsen), der blev redet af amerikanske Christian Simonson til 72,235%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen