Andrew McLean kommer til Danmark

24-06-2008 08:36

Maja Golles

En større præsentation af Andrew McLean er snart ikke nødvendigt længere. Rigtig mange ryttere, undervisere samt andre, der ønsker en større forståelse af hestens psyke, har tidligere haft glæde af Andrew McLeans kurser.

Andrew McLean vil, i forbindelse med en større europatur, være i Danmark i fire dage. I Jylland på Blue Berry Hill v. Susan Kjærgård 8. og 9. august www.Blueberryhill.dk På Sjælland på Søborggård Hestecenter 10. og 11. august www.Soeborggaard.com For yderligere oplysninger samt priser se ovenstående hjemmesider Andrew McLean er selv aktiv rytter og har repræsenteret Australien i military ved OL. Desuden har han redet både spring og dressur på FEI-niveau. Andrew McLean er uddannet biolog og har en doktorgrad i emnet indlæring hos heste. Han er leder af Australiens største hestetræningscenter Australian Equine Behaviour Centre (www.æbc.com.au), hvor han underviser i sin træningsmetode samt anvender den til behandling af heste med adfærdsproblemer. Andrew McLean er biolog, og har skrevet sin PhD i hestens indlæringspsykologi. Afhandlingen "Hestens mentale processer og deres konsekvenser for træningen" blev publiceret i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science. Han er desuden én af talerne ved det kommende Global Dressage Forum, ligesom han rådgiver FEIs arbejdsgruppe vedrørende hyperfleksion af hestens hals (rollkur). Andrew McLEans træningsmetode er baseret på indlæringspsykologiske principper men er samtidigt så simpel, at både rytter og hest lærer det hurtigt, således at træningen bliver mere effektiv. Træningen bevirker, at hesten reagerer let på indvirkning fra hjælperne, og at de går afslappet og i balance både på ridebanen og i terrænet. Endvidere tager træningen i udstrakt grad hensyn til hestens velfærd med det resultat, at de villigt udfører de øvelser, de bliver sat til.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen