Anne van Olst og Clearwater på flot 3. plads

21-05-2011 22:49

Signe Wiese

Den regerende danske mester i dressur Anne van Olst imponerede her til aften ved CDI4* i Lingen ved, sammen med DV-vallakken Exquis Clearwater, at besætte 3. pladsen i aftenens Grand Prix Kür

Grand Prix Kür-klassen Großer Dressurpreis der Stadt Lingen bliver afviklet på udendørsbane, der er badet i projektørlys, hvilket giver en helt særlig stemning på og omkring banen. Med 74,425% blev Anne van Olst og 13 årige Exquis Clearwater e. Carpaccio/Limebrand nr. 3 i klassen. Vinder af klassen blev tyske Helen Langehanenberg med Responsible e. Rohdiamant/Freudenprinz, der scorede 75,325%. Anabel Balkenhol red sig ind på 2. pladsen med Rubins Royal e. Rubinstein/Vargas xx, der fik 74,900%. Samtlige resultater kan ses via link til højre.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner