Årets første kåringsdag på lørdag

17-06-2026 18:06

På lørdag afholdes årets første sadel- og eksteriørkåring i Dansk Varmblods regi, når region 3 inviterer til en stor avlsdag på Stutteri Ask & Blue Hors ved Martofte på Fyn

Copyright Ridehesten.com
2-års hoppe opstillet foran dommerne. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De flotte faciliteter på Stutteri Ask & Blue Hors danner rammen om årets første sadel- og eksteriørkåring samt 2-års bedømmelse for hopper og vallakker i både springning og dressur. Det er Dansk Varmblod region 3, som står for arrangementet, der finder sted lørdag den 20. juni. Det bliver en travl, men hyggelig dag, hvor dommerne skal bedømme knap 70 heste.

Springhestene åbner
Det bliver de 2-årige springhopper og -vallakker, som åbner dagens bedømmelser fra kl. 8.00, hvor der bl.a. er en enkelt 2-års vallak til bedømmelse. Der er desuden otte springheste til sadelkåring og tre til eksteriørkåring. Der er en ældre hoppe tilmeldt sadelkåring, og denne hoppe skal vises under rytter. Sidste år blev det besluttet at 4-års og ældre hopper/vallakker til kåring kan springe under rytter på den bane, som bruges til Egnethedstest.

Det er Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgren, som er dommere på dagen.

Copyright Ridehesten.com
Petersborg's Bossanova, der blev fremvist af Bianca Lunn Springborg, var blandt de første vallakker, der blev inviteret til Dansk Varmblods Eliteskue, hvor han blev tildelt opdrættermedalje i sølv. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Fuldt program hele dagen
Af hensyn til opbygningen af banen og til at få et godt flow i afviklingen blandes bedømmelserne i dagens løb, så man skal være opmærksom på tidsplanen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er dressurhopper til sadelkåring, som slutter dagens bedømmelser. Sidste år åbnede Dansk Varmblod op for kåring af vallakker i forbundet. Det betød, at der blev fremstillet og kåret 20 vallakker. Vallakker kan også udnævnes til medaljeaspiranter og udtages til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue. På Stutteri Ask bliver der fremstillet fire 2-års dressurvallakker og en enkelt springbetonet, mens der er tilmeldt fire vallakker til sadelkåring og en enkelt til eksteriørkåring, som kommer med en godkendt Egnethedstest i bagagen.

Det er Vicky Nortvig, Johnny Sørensen og Bjarne Nielsen, som er dommerteamet ved dressurbedømmelserne på dagen.

Katalog, tidsplan mv.

/varmblod.dk

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen