Årets mestre i distance 2025

30-12-2025 08:17

Julen er blevet nydt og nu nærmer nytårsaften sig med hastige skridt. Det betyder også, at sæson 2025 er ved at nå til vejs ende, og i den anledning er det blevet tid til at tage et tilbageblik på, hvilke ryttere, der tog medaljer ved årets nationale mesterskab i distance

Copyright Ridehesten.com
Lotte Hillers vandt danmarksmesterskabet i distance med D. Upside Down OX. Foto: Privat

I maj måned var Sportsrideklubben vært for den 32. udgave af et af årets absolutte højdepunkter inden for distance, nemlig Købenavnerridtet. Stævnet bød på nationale og internationale klasser helt op til 120 km, hvor årets danske mestre i distance skulle findes. 

Stævnet startede og sluttede i smukke Bernstorffsparken i Gentofte, mens rytterne fik mulighed for at ride gennem det naturskønne område i Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Interessen for stævnet var stor, hvor der var fem forskellige nationer repræsenteret. Stævnets længste klasse var også mesterskabsklassen, som blev afholdt over fire etaper. 

Følgende senior tog mesterskabstitlen: 
Guld: Lotte Hillers med D. Upside Down OX

Lotte og D. Upside Down OX sikrede sig titlen med en imponerende gennemsnitshastighed på 14,22 kilometer i timen, og det tog dem knap 8,5 time at komme i mål. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner