Årets springbetonede hoppeføl er fundet

30-08-2014 14:47
Avl

Titlen tilfaldt et hoppeføl, der ifølge dommerne har en helt fantastisk galop

Årets springbetonede hoppeføl 2014 hedder Lexus SEM.

Det mørke føl e. Crelido/Louvre S betog både publikum og dommere med sit gode udtryk og fantastiske funktion.

I sin karakteristik beskrev Karina Christiansen føllet som højtstillet, harmonisk og feminin.

- Og så har den en elastisk, særdeles kraftfuld galop, som er let regulerbar, sagde hun endvidere.

Opdrætteren af Lexus Sem er Esben Pedersen, Ålestrup, som var på plads på Vilhelmsborg for at følge sit afkom. 

- Jeg havde håbet lidt på, for den havde vist sig godt både på følskue og her. Den gjorde det helt super - og galoperede helt fantastisk.

Den succesfulde avler har adskillige gange fået æresbånd med hjem, og i morgen skal en3-årig søster til Lexus Sem for dommerne i håbet om en medalje. 

- Men det er skidefedt hver gang, siger avleren.

Flere billeder af Lexus SEM er på vej.
 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen