Baltic Cup i fuld gang

04-12-2015 23:17

I går gik anden stævneuge i gang på Vilhelmsborg, som i denne uge danner rammen for Baltic Cup finalen. I dag blevet der blandet andet redet kvalifikationer til søndagens Grand Prix springninger

Med 317 starter ved dagens stævnedag, har det været springning lige fra klokken 7.30 i morges til klokken 21 her til aften, hvor kun én enkelt klasse ud af ti er blevet vundet af andet end danskere 

Copyright Ridehesten.com
Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona

Dagens klasse for children med kvalifikation til Grand Prix blev også med dansk vinder, i det at Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona e. Carson Ask/Casir Ask var hurtigere end alle andre. Med en nulrunde i omspringning i tiden 18,70 sekunder, sikrede Emilie sig sejren foran svenske Rasmus Nilsson på Miss Cocktail, der i tiden 20,49 sekunder sluttede som nummer to, også efter en fejlfri omspringning. Tredjepladsen blev også dansk, da Natasja Bang Lynge på Grøndal's Corona e. Corlando/Chandulal Xx red ind i tiden 21,03 sekunder med 0 fejl i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Celeste Christine Arndal på Legolas

I Big Tour for kat. I ponyer, ligeledes med kvalifikation til Grand Prix, var der ingen tvivl om hvem sejren tilfaldt. Med næsten tre sekunder til nærmeste konkurrent, kunne danske Celeste Christine Arndal på Legolas ride afsted med sejren efter en fejlfri tur i tiden 24,47 sekunder i omspringningen. Det blev også dansk på de to efterfølgende placeringer, hvor Christine Thirup Christensen på Grantorino indtog andenpladsen i tiden 27,21 sekunder, mens at tredjepladsen tilfaldt Mathilde Aborg på Jack The Lad der red omspringningen på 27,48 sekunder. 

Se de mange resultater HER

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen