Bemærkelsesværdigt lave priser

06-06-2024 22:22

Helgstrand Dressages Breeders' Selection Online Auction over ungheste er sluttet i aften med en iøjnefaldende lav gennemsnitspris

Copyright Ridehesten.com
Andendyreste hest Salinero. Foto: Helgstrand Dressage
Nyheden fortsætter efter annoncen

40 af de 48 auktionsheste, der omfatter 2-års og yngre rideheste, er anført solgt, men til en gennemsnitspris på knap 55.000 kr., hvilket er betydeligt lavere end mange danske følauktioner igennem det sidste årti.

Auktionens toppriser er opnået af den 6-årige hoppe Valvera Sunday DWB e. Valverde/ Sezuan med hammerslag på 35.000 euro til Tyskland, 5-årige vallak Salinero e. Springbank II VH/ Franziskus for 26.500 euro til Østrig og den 6-årige vallak So Athletic e. Sezuan/ Belissimo M for 21.500 euro til Schweiz.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyreste 4-års blev vallakken Joniro e. Jovian/ De Niro for 13.500 euro, og dyreste 3-års blev hoppe Janice af Hedensminde e. Janeiro Platinum/ De Noir for 6.500 euro, mens dyreste 2-års blev Igor SWB e. Iron/ Blue Hors Don Schufro for 11.000 euro. En 2-årig hingst, der er halvbror til Sezuan og efter UVM-vinderen Kjento, Straight Hors Key West, er solgt for 4.500 euro (under 34.000 kr.).

Adskillige heste af særdeles god afstamning er solgt for 3.000, 4.000 og 5.000, og flere af dem er indkøbt som føl for meget større beløb - eksempelvis fem gange så meget, som de i aften er solgt for som 2-års.

Kollektion og resultat af auktionen.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner