Benedikte Rie Truelsen i top af U25 Grand Prix

22-11-2021 13:50

Annika Knudsen Lorentsen

I forbindelse med det internationale ungdomsstævne i den netop overståede weekend i belgiske Opglabbeek lykkedes det i går Benedikte Rie Truelsen at ride en topplacering hjem i den 145 cm høje U25 Grand Prix. Alberte Filuca Brünning Conradsen blev ligeledes topplaceret i Children Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge har de danske ryttere, der har været til start på Sentower Park i belgiske Opglabbeek, redet mange flotte resultater hjem. I går sluttede U25-rytter, Benedikte Rie Truelsen stævnet af med en flot fjerdeplads i Grand Prix. 

U25 Grand Prix-klassen blev afviklet på en 145 cm høj bane og der var i alt 45 ekvipager til start. I sadlen på sin tophest Cassina Z e. Cassini I/ Voltaire red Benedikte fejlfrit både i hovedrunde og omspringning, og med en tid på 39,25 sekunder blev det til en topplacering. 

Copyright Ridehesten.com
Alberte Filuca Brünning Conradsen med Medina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Dansk placering i Children Grand Prix
Hos childrenrytterne blev det ligeledes til en dansk topplacering i gårsdagens Grand Prix. Her red Alberte Filuca Brünning Conradsen med Medina e. Bonaparte Z/ Isotoop (opdr. Lene Sternkopf) sig nemlig til en femteplads ud af i alt 29 ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Grand Prix-klassen blev afviklet på en 125 cm høj bane, og Alberte og Medina var fejlfrie i både hovedrunde og omspringning. 

Resultater fra Sentower Park.

 

Mille Albinus Hjermitslev

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Mille Albinus Hjermitslev