Betina Jæger Jensen suveræn på Blue Hors (video)

09-11-2019 15:38

I første afdelingen Bundgaard Byg Cup-finalen ved Blue Hors Dressurfestival gik sejren Betina Jæger Jensen, der ved dette stævne har iøjnefaldende stor succes

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen og Nørregårds Denzel. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lykønskningerne er i eftermiddag skyllet ind over Betina Jæger Jensen med mange vittige og velmente kommentarer, der henviser til hendes store succes ved stævnet, hvor hun har taget stor del i placeringerne. Med alle tre heste Franklin, Falstaff og Nørgårds Denzel har hun sejret.

I første afdeling af Bundgaard Byg Cup-finalen blev det i dag til sejr med Nørregårds Denzel e. Blue Hors Don Romantic/ Lucky Light (opdr. Ruth Knudsen), der er en 11-årig vallak, som primært rides af sin ejer Tina Kristensen. Her i Bundgaard Byg Cup er det Betina, der rider hesten, og det gjorde hun til en overbevisende sejr til 74,211%. 

Berider Michael Søgaard leverede et meget overbevisende ridt med Slæbækgårds Santino e. Sir Donnerhall I/ Carano (opdr. Familien Himmelstrup), og da de hilste af, så det ud til at blive en ny føring i klassen. Desværre havde den 10-årige vallak pådraget sig et slagsår, der viste sig som blod på hvide sok, så ekvipagen blev diskvalificeret.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Betina Jæger Jensens kollega fra Helgstrand Dressage, Carina Nevermann Torup, besatte andenpladsen med den 9 år gamle tyske vallak Soda Pop e. Sir Donnerhall I/Bonheur med 72,325% foran Selina Solberg Vittinghus med Atterupgaards Kawazaki e. Krack C/ Stedinger (opdr. Atterupgaard) med 72,018%.

I morgen går finalen i Bundgaard Byg Cup i Intermediaire I Kür.

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Desværre for Michael Søgaard og Slæbækgårds Santino er de ude af konkurrencen, da hesten pådrog sig et slag på benen. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen.

Info

Bundgaard Byg Cup
Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Populær og vigtig turnering
Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Det gode samarbejde mellem DRF og Bundgaard Byg har været med til at skabe en meget populær turnering, der er et stort skridt på vejen til de allersværeste klasser for både ryttere og heste. For Bundgaard Byg betyder det også, at man kommer i tættere dialog med kunder og brugere, hvilket er vigtigt, hvis man vil være på forkant med ridesportens behov.

Ekspert i byggeri til ridesporten
De fleste i hesteverdenen kender Bundgaard Byg A/S, der konstruerer og bygger ridehaller og stalde over hele landet. Bundgaard Byg havde 30 års jubilæum i 2017 og igennem de tre årtier, har virksomheden opført mere end 2.000 byggerier, og har udviklet sig til at blive ekspert i byggeri til ridesporten.

At bygge for hestefolket stiller store krav til viden om lovgivning, erfaring i optimale dimensioner og valg af byggematerialer. Vil man være en af de foretrukne leverandører af byggeri til ridesporten, skal man også kunne byde ind med kreative løsninger og nytænkning. Det gælder også, når der skal indtænkes belysning, miljø og klima. I Bundgaard Byg følger den teknologiske udvikling nøje for at fremtidssikre byggerierne i forhold til miljø og forbrug.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen