Bliv bedre til at forstå bedømmelse

13-03-2012 12:57
Avl
Dansk Varmblod region 7 og Ung i Dansk Varmblod afholder en spændende og lærerig kursusdag søndag den 18. marts 2012 på Aalestrup Naturefterskole
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Formålet med kurset er at give deltagerne en større forståelse for bedømmelse af eksteriør- og gangarter i forbindelse med kåringer samt vurderingen af vores unge heste, når de bliver bedømt under rytter bla. i forbindelse med sadelkåring og unghestechampionater. Undervisere på kurset vil være medlem af Dansk Varmblods avlsledelse Claus Hansen og international dressur- og gangartsdommer Kirsten Søgaard. Med udgangspunkt i opdelingen af spring-og dressurheste vil der blive fokuseret på vurdering af hestes potentiale som kommende ridehest: • Hvilke krav stiller vi til fremtidens sportshest? • Hvilken betydning har eksteriør og gangarter for en springhest – og en dressurhest? • Hvilke krav skal vi stille til hesten – hvad lægges der vægt på i bedømmelserne? • Hvad ligger der i begrebet ridelighed – hvordan opfattes det af avlsledelse og dressurdommer? • Hvordan hænger alt dette sammen med uddannelseskrav på de forskellige aldersniveauer? Der lægges ud med teoretiske oplæg, hvorefter Claus Hansen og Kirsten Søgaard vil bedømme forskellige rideheste med og uden rytter – dette vil forhåbentlig være udgangspunkt for en spændende debat. Kurset er et 7 timers kursus fordelt med eksteriør-og gangartsbedømmelse om formiddagen og gangartsbedømmelse med rytter om eftermiddagen. Ung i DV'ere vil efter endt kursusdeltagelse være kvalificeret til at deltage i de landsdækkende træningssamlinger og endvidere have mulighed for at ansøge egen region om at komme i dommerpraktik blandt andet ved de regionale følskuer. Tilmelding senest den 14. marts 2012 til Anette Nilausen (an@naturefterskolen / 60762493 eller Thorkild Larsen (birthenielsen@pc.dk / 40933247).

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen