Bronze til de danske voltigeringsudøvere (VIDEO)

27-08-2021 21:46

Christine Krogh Frausing
Skribent

I dag lykkes det Anna Damm, Sheena Bendixen og BIS1 at vinde bronze ved Nations Cup i voltigering! Dagens resultat har betydning for VM

Copyright Ridehesten.com
Voltigeringsudøverne vinder bronze. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag lykkes det de danske voltigeringsudøvere, Anna Damm, Sheena Bendixen og BIS1, at sikre bronze ved Nations cup i Budapest. Det er første gang nogensinde at Danmark har fået medalje til Nations Cup.

De røde-hvide farver dominerer de internationale stævner og er enormt synlige, fortæller Dorthe Ballesgaard, holdleder for voltigering. 

Der blev i dag udøvet freestyle, hvor Anna Damm fik 7,751 i point, og Sheena Bendixen sikrede sig 8,988 point. Pointene fra freestylen bliver lagt sammen med point fra første test, og så er det gennemsnittet der er gældene. Det betyder at Anna slutter med 7,511 og Sheena slutter med 8,685. BIS1 slutter med 8,264 point efter første runde, hvilket betyder, at Danmark slutter med 8,334 point i den samlede stilling. Dette rakte til en bronze medalje, hvilket får stor betydning for resultatet ved VM. Pointene bliver nemlig talt med i den samlede stilling til VM.

– I forhold til hvor småt voltigering er i Danmark, så dominerer de røde-hvide farver altså de internationale stævner og er enormt synlige, fortæller Dorthe Ballesgaard, holdleder for voltigering. 

Nu gælder det VM

Det er første gang at Danmark kan stille med to Pas De Deux par. Desværre måtte det ene par trække sig, grundet en ærgelig knæskade. Det andet par gjorde det godt, desværre bare ikke nok til en placering.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det har været utroligt svært for voltigørerne at holde sig i form, netop fordi at der under corona ikke har været et eneste voltigeringsstævne. For nogen er VM kun det andet internationale stævne i et stykke tid, og det betyder også at formen skal pudses lidt af. Indtil nu har alle gjort det godt, og så gælder det ellers bare om at komme ud og få rutine, fortæller Dorthe i telefonen.

I weekenden skal VM afgøres, og forhåbningerne er, at Sheena skal have medalje med hjem. Der er et lille håb om at BIS1 også skal have medalje, men Dorthe fortæller at de tager det hele lidt som det kommer. 

 

 

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen