Clinic med Nathalie Zu-Sayn

02-09-2022 19:02

Christine Krogh Frausing
Skribent

Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein afholder en clinic under temaet "Grundridning uanset disciplin", når hun gæster Store Hestedag i denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein og Blue Hors Fifty Cent. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På søndag er det muligt at overvære en clinic med Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, når hun underviser 5 ekvipager under temaet "Grundridning uanset disciplin". Her deler hun ud af hendes store erfaring som dressurrytter på eliteniveau igennem mange år, når de 5 ekvipager der henholdsvist rider spring, military og dressur til stævner, stiller klar til at suge gode råd til sig. 

Allerede nu kan du tage et kig nærmere på, hvem der stiller klar med deres heste og ponyer, samt hvornår du kan overvære clinic'en søndag. 

Ponyer: 10.30-11.15

Emilie Hansen og 11 årige Bossa Nova Bitsch som er en Dansk sportspony, har på bare 1,5 år været i rivende udvikling, med mange starter og placeringer både herhjemme og i udlandet. I år blev det endvidere til en guldmedalje for hold ved Nordisk mesterskab i ponydressur i Sverige.

Emma Camitz og den 6 årige franske sportspony, Good Boy Du Bondet er Emma’s unge håb. Emma rider på eliteniveau med utal af placeringer herhjemme og i udlandet, samt en flot guldmedalje for hold til Baltic cup.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Cilja Folman Westh og 15 årige Solvangs Morning Surprice aka Superman, har de sidste 1,5 år dannet par. Med flere internationale starter og senest vinder af CCIP2* I Polen, samt en sølvmedalje ved DM 2021, er næsen sat mod Nordisk Mesterskab i Norge til September.

Heste 11.15-12.00

Michael Søgaard og Søbakkehus Duffy, en 5 årig sølvmedaljehoppe e. Sezuan/ Uno DonDiego. Hoppen har Michael de største forventninger til, at hun også skal blive en af de utallige Grand Prix heste han har uddannet. Michael er udlært berider med stor succes på dressurbanerne herhjemme og I udlandet. Derudover Michael kendt for at være en dedikeret og vellidt underviser, og blev udnævnt til årets træner 2021, bland andet for at stå bag Nanna Merrald Rasmussens store succes.

Rasmine Laudrup-Dufour og 9 årige Granato har dannet par i et  år, og på bare det år er de godt på vej i MA-klasserne på springbanen, senest med en placering som nr 3 i storetur finalen på Bækgaarden. Til daglig driver Rasmine et ridecenter i nordsjælland med Cathrine Laudrup-Dufour, hvor de tilbyder ridning af heste, samt undervisning af ryttere.

Du kan læse mere om Store Hestedag her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen