Daniel Bachmann Andersen - Ponyfar & Danmarksmester

18-05-2020 10:23, af Thomas Pelle Veng

Jeg har i dag talt med Daniel Bachmann Andersen. Det er ikke fordi, Daniel er en dygtig rytter, at jeg ringede til ham, jo, måske lidt, men det var ikke den primære årsag. For udover at være Danmarksmester i dressur og berider hos Blue Hors, er Daniel også ponyfar, som jeg selv.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Se flere nyheder efter annoncen

Da jeg fangede Daniel på telefonen, var han i gang med at træne hesten, Blue Hors Zack. Nogle ponyfædre har som Daniel helt styr på det, mens andre som jeg selv og formentligt de fleste af os er lidt mere, hvad skal jeg sige... udfordret, når det kommer til det der med heste. Derfor spurgte jeg Daniel, om han ville prøve at sætte nogle ord på, hvad han lægger i begrebet ponyfar.

Hvad er en typisk ponyfar?
”For mig er en typisk ponyfar en, som altid bakker op om sit barns hobby. Han sidder trofast i en kold ridehal aften efter aften og filmer den ene træningstime efter den anden. Det er også ham, som trøster rytteren, når det ikke går så godt, og skubber lidt på, når det er det, der er brug for.

Hjemme hos os har vi den fordel, at både min kone og jeg har redet hele livet. Vi kan dele vores erfaringer med ungerne, og har nok også lidt lettere ved at sætte os ind i, hvor hårdt et arbejde det er at have sin egen pony. Vi har fra en hel tidlig alder lært dem, at deres pony er deres ansvar, og at det sure følger med det søde. Jeg tror faktisk, at vi er ret gode til at lade dem forstå, hvor privilegerede de er, og at der er rigtig mange jævnaldrende, hvis største ønske det er at få deres helt egen pony. Vi bakker naturligvis op om deres ridning og hjælper, hvor vi kan, men der er ingen tvivl om, at det er deres ponyer og dermed også deres ansvar, at de har det godt.”

Hvad med din egen far, blandede han sig, dengang du red pony?
”Ja, bestemt, min far var en kæmpe ponyfar. Han byggede endda en stald og en ridehal til mig.” Hold da op. Men det tager os jo tilbage til det der med at være, hvad var det, du sagde? bevidst om, at man er privilegeret. Var du det? ”Ja, jeg var meget bevidst om det, men jeg var vist ikke altid lige god til at vise det, den gang jeg var teenager.”

Som ponyfar har de fleste af os prøvet at få skældud af vores nano-ryttere, selv om vi bare prøvede at hjælpe. Er det også noget, du har prøvet, eller har de små stalddiktatorer ikke noget at udsætte på dig?
”Du kan tro, at jeg har være sendt i skammekrogen, faktisk er jeg der stadig til en vis grad.”

Havde du været en uartig ponyfar?
”Ja, i hvert fald hvis du spørger min datter. For cirka halvandet år siden, den gang jeg stadig fik lov til at blande mig i min datters ridning, var jeg måske lidt for kreativ. Træningen gik rigtigt godt, men ponyen ville ikke gå ordentlig frem den dag, så hvad gør jeg? Jeg henter selvfølgelig longepisken.”

Ja, det er klart, hvordan skulle du da også kunne vide, at en ponyfar med en longepisk kunne være en skidt ide?
”Ja præcis, men det gjorde jeg altså. Ponyen blev bange og kastede min datter af, og lige siden har det været min kone, som står for træningen.”

Se flere nyheder efter annoncen

Har du et råd til de helt grønne ponyfædre, som aldrig har været tættere på en hest end dengang i 7. klasse, da de tissede op ad et elektrisk hegn?
”Jeg synes, det er vigtigt, at man sætter sig godt ind i, hvad det vil sige at have hest. Ikke kun for sin egen skyld, men i høj grad også for ponyens og rytterens. Hvis man lærer at læse ponyen, vil man kunne bidrage meget mere, og man må ikke glemme, at man som forældre har et stort ansvar i forhold til sikre, at ponyen har det godt.”

Daniel, det lyder alt sammen meget fint, men der gik altså adskillige år, før jeg lærte at kende forskel på bandager og gamacher, og jeg kan fortsat ikke se, om ponydyret er rengående. Findes der virkelig ikke en smutvej, så vi kan slippe for at udstille os selv med spørgsmål som, hvordan kan en pony træde sig selv i ballerne? og hvor mange klove har en pony?
”Nej, desværre. Det tager tid, og det kræver, at man engagerer sig, men så skal det nok også komme.”

Har du også et godt råd til de mange ponyryttere?
”Der er ingen tvivl om, at de bliver nødt til at være dedikeret, hvis de vil op og starte i de høje klasser, for ponyniveauet i Danmark er højt. De skal lære at prioritere i en meget ung alder og huske at være ydmyge, for det er en meget tidskrævende livsstil de har valgt, og ofte kræver det, at hele familien hjælper til for at få tingene til at hænge sammen.”

Har du en sjov ponyfar historie?
”Jeg kan ikke lige komme i tanke om en sjov historie, men der er i hvert fald en, som stadig kan få mig til at krumme tæer i ridestøvlerne, når jeg tænker på den. Jeg var engang til et ponystævne i Sverige, jeg var vel 14 eller 15 år gammel. Stævnet strakte sig over en weekend, og min far havde tilbudt at køre mig derover. Der var en del, jeg kendte til stævnet, så vi havde aftalt, at min far bare skulle sætte mig af og køre tilbage på arbejde. Jeg kan huske, at den første dag gik rigtig godt, men at den anden var noget værre møg, og humøret var helt i bund, da min stakkels far kom for at hente mig.

På en eller anden måde havde jeg overbevist mig selv om, at det var min fars skyld, at jeg havde redet dårligt. Lad mig bare sige det, som det er. Det er ikke noget, jeg er stolt af. Fire gange over broen til Sverige på to dage, og hvad er takken? Fire timer i en bil med en sur møgunge. Måske det er derfor, jeg i dag synes, at det er så vigtigt, at man husker at vise, at man sætter pris på sine forældres opbakning.”

Om Thomas Pelle Veng
Ponyfar som I kender fra Ridehesten.coms blog, har udgivet bogen: En guide til livet som PONYFAR. Bogen er en letlæselig og humoristisk guide til, hvordan man som mand begår sig bedst i hesteverdenen. En verden som ellers er domineret af kvinder. Bogen kan købes her på sitet i vores webshop.

Når bagparten er god, er alting godt
Til alle jer ponyforældre derude. Tak fordi I læste med. Om I har lært noget eller blot har fået bekræftet, at det ikke altid er nemt at være forældre til en rytter, vil jeg lade være op til jer. Personligt fandt jeg en vis trøst i at høre, at selv om de unge ryttere til tider, kan være lidt stramme i betrækket, så lader det til, at de inderst inde godt selv er klar over det, og at de vokser fra det.

Læs også

Ponyfar - På jagt med Severo Jurado Lopez

13-08-2020 08:02, af Thomas Pelle Veng

I min evige jagt på historien om den sjældne, men stolte og muligvis udrydningstruede race, har jeg valgt at vende kikkerten mod syd. Findes denne smukke race overhovedet uden for Danmarks grænser? Og hvis det er tilfældet, hvordan adskiller den sig så fra sin halvskallede og topmavede artsfælle her i Danmark?

Ponyfar - Tour De Dufour

05-07-2020 06:35, af Thomas Pelle Veng

Thomas Pelle Veng, kendt fra sine blogindlæg som Ponyfar, møder flere af ridesportens profiler til en snak om deres "ponyfar". Her kan du læse om Ponyfars møde med Cathrine Dufour

Ponyfar - Digital stalking to Go!

26-06-2020 16:55, af Ponyfar

Ponyfar, kender du de to apps, der hedder ”DRF Dressur” og ”Equipe”? Hvis ikke så er det vist på tide....

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Annika Knudsen Lorentsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Annika Knudsen Lorentsen
25 28 60 63
akl@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Tophesten Hedelunds Anakin er ikke mere

25-10-2020 08:38, af Thomas Bach Jensen

Dressurrytter Ditte Mikkelsen har mistet sin 5-årige tophest Hedelunds Anakin , der var en af kandidaterne til UVM-deltagelsen i kommende uge

Hestemisbruger taget på fersk gerning

25-10-2020 14:09, af Thomas Bach Jensen

Natten til torsdag havde en 28-årig mand skaffet sig adgang til en stald, men blev af staldens ejer afsløret i at berøre en af hestene. Efter en halvtimes jagt kunne Nordsjællands Politi anholde manden, der står over for en række alvorlige sigtelser, herunder overtrædelse af dyreværnsloven

Dufour: Det er benhårdt arbejde der gør forskellen

19-10-2020 11:26, af Annika Knudsen Lorentsen

(video) I anledning af weekendens World Cup-stævne på Vilhelmsborg, hvor Cathrine Dufour sejrede to gange i sadlen på den 10-årige vallak Bohemian, har DR Sporten bragt et indslag med den hårdtarbejdende rytter

Hvad betyder ny COVID-19-situation for ridesporten?

23-10-2020 19:34, af Thomas Bach Jensen

På aftenens pressemøde offentliggjorde myndighederne en række stramninger af de gældende COVID-19-retningslinjer og indførte desuden en række nye tiltag. Dansk Ride Forbund går i dialog med Dansk Idrætsforbund for hurtigst muligt at kunne give en videre udmelding

Landstræneren og eleven går sammen

21-10-2020 18:30, af Hannah Duelund Liltoft

Dennis Fisker der i uge 42 var repræsenteret til World Cup stævnet på Vilhelmsborg er en travl herre. Tirsdag aften gav han en lektion i opdragelse af forældre og et anderledes indblik i livet som landstræner

Præmiehingst til Danmark (VIDEO)

23-10-2020 16:16, af Hannah Duelund Liltoft

En af præmiehingstene fra Hannoveranerhingstekåringen, blev efterfølgende udbudt på den spektakulære auktion over springhingste i Verden, Torsdag aften. Én af hingstene endte på dansk grund

Tyskland har sat et stærkt UVM-hold

20-10-2020 19:42, af Thomas Bach Jensen

For første gang siden 2015 afvikles verdensmesterskaberne for ungheste (UVM) i dressur i Tyskland, hvor det i december løber af stablen i byen Verden. Tyskerne stille med tidligere medaljevindere som Revolution Secret

Endnu en præmieret springhingst til Danmark (VIDEO)

23-10-2020 20:34, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Danske springhesteavlere bliver forkælet med nye spændende springhingste til Danmark. Det forlyder nu, at ikke blot en men hele to præmiehingste fra Verden er kommet på danske hænder. Det gælder nemlig også den skimlede Zirocco Blue-søn

En ny begyndelse

19-10-2020 06:10, af Hannah Duelund Liltoft

Weekenden var for Line, en af dem der skulle overstås, tøjlerne på hendes smukke Kayan blev nemlig overleveret til den nye ejer Emilie. Line vinker farvel, med en klump i halsen

Spændende heste til UVM-udtagelse uden publikum

24-10-2020 11:22, af Thomas Bach Jensen

Når der på tirsdag og onsdag afholdes dansk UVM-udtagelse på Vilhelmsborg, hvor der ikke er adgang for publikum, får UVM-udvalget nogle meget spændende ekvipager at se