Denne blog er en hyldest og hjælp til de tusindvis af ponyfædre, som dagligt er med til at sikre, at deres familier fungerer, til trods for at de siden den dag, de kom til at sige ”en pony, det lyder da som en rigtig god ide min skat”, er blevet forvist til fjerdepladsen i familiehierarkiet (Datter, Pony, Mor... og Ponyfar).
Ponyfar behøver ikke at kunne se forskel på ”styrbord” og ”bagbord” på det fire-benede familiemedlem for at kunne hjælpe.
Bare det at han er til stede, er ofte nok. Også selv om han bevæger sig i skyggen og ikke altid ved, hvad han skal stille op.
Gennem de næste måneder vil jeg komme helt tæt på begrebet Ponyfar.
Hvem han er, hvorfor han gør, som han gør, og hvorfor han i nogle tilfælde er den klippe, som min datter mener?
Hvis det skulle være gået din næse forbi, så var der fornyelig EM i fodbold. Bare rolig dette blogindlæg handler ikke om fodbold, men om det til tider vanvittige univers vi har ”valgt” at leve i. ”Valgt” er måske ikke det rigtige ord, nu jeg tænker over det, for jeg kender flere ponyfædre, som mener, at ord som ”narret” og ”overtalt til” er mere passende. Men du ved sikkert, hvad jeg mener
I dag er det Fars dag, og derfor får DU nu muligheden for at vinde bogen "En guide til livet som ponyfar". For vi skal alle huske at rose vores ponyfædre og give dem en gulerod en gang imellem
Findes der shopaholics i rideverdenen? Ja, selvfølgelig gør der det, og min erfaring siger mig, at risikoen, for at du, kære læser, er en af dem, er højere, end du aner. Men i modsætning til de fleste andre steder i samfundet har du om ikke en god, så i det mindste en undskyldning for din maniske putte-i-kurv trang. ”Skat, det er jo ikke til mig selv, men til Kødscooteren.”
Sidste år faldt min datter. Ikke af hesten heldigvis, men for aldersgrænsen, og vores, ja, jeg mener vores, sidste år som ponystævnefamilie fik, som alle andre med en rytter fra 2004, en brat afslutning ved udgangen af 2020
Har du nogen sinde hørt om en bowlingfar? Hvis ikke så lad mig tage dig med på en kort evolutionær rejse gennem tiden
Denne måneds ”gæst” hedder Kazuki Sado. Kazuki kommer fra Kyoto, cirka 500 kilometer vest for den olympiske by i Tokyo, og er en af de fire dressur-samuraier, som har fået æren af at repræsentere solens rige ved det forestående OL
På vegne af alle de ponyfædre jeg kender, vover jeg nu at stille et spørgsmål, som har presset sig på i alt for lang tid, men som jeg ikke tidligere har turdet stille af hensyn til min egen sikkerhed
Findes der ponyfædre på den anden side af Øresund højt oppe i de svenske fjelde? For at få svar på det spørgsmål ringede jeg til Dulmen i Tyskland cirka 500 kilometer vest for Berlin. Hmm, nu tænker du måske, at mit Ponyfar-kompas er gået i stykker, men hold lige læsebrillerne an i en parade og giv mig en chance for at forklare
Har du husket at skifte til vinterdæk? Jeg gætter på, at der er 50% chance for, at svaret er nej. Hvis jeg derimod havde spurgt, om du har husket at give hestedyret et tykkere dækken på, vil jeg gætte på, at oddsene for et ja ligger et sted mellem 99,9% og “ja, selvfølgelig din klaphat”
I et forsøg på at finde ligesindede i det enorme, men ensomme ponyfar-univers, ringede jeg forleden til min nye australske mate, Tristan Tucker, og spurgte ham, om der også findes ponyfædre Down Under
I min evige jagt på historien om den sjældne, men stolte og muligvis udrydningstruede race, har jeg valgt at vende kikkerten mod syd. Findes denne smukke race overhovedet uden for Danmarks grænser? Og hvis det er tilfældet, hvordan adskiller den sig så fra sin halvskallede og topmavede artsfælle her i Danmark?
Thomas Pelle Veng, kendt fra sine blogindlæg som Ponyfar, møder flere af ridesportens profiler til en snak om deres "ponyfar". Her kan du læse om Ponyfars møde med Cathrine Dufour
Ponyfar, kender du de to apps, der hedder ”DRF Dressur” og ”Equipe”? Hvis ikke så er det vist på tide....
Rideverdenen er en verden med sit helt eget sprog og til trods for, at der fortsat er masser af ord, jeg ikke forstår eller kan udtale, så er der specielt én sætning, som Ponyfar ikke helt kan få til at passe
Jeg har i dag talt med Daniel Bachmann Andersen. Det er ikke fordi, Daniel er en dygtig rytter, at jeg ringede til ham, jo, måske lidt, men det var ikke den primære årsag. For udover at være Danmarksmester i dressur og berider hos Blue Hors, er Daniel også ponyfar, som jeg selv.
Det er nu mere end fire uger siden, at jeg har være ude af min boks. Med undtagelse af nogle lange ture med hundene, og et par ugentlige besøg i den lokale SuperBrugsen, som altid foregår med en rød sløjfe om armen i fuld gallop og med skyklapper på, så er det bare ikke helt det samme som i gamle dage
Jeg husker tydeligt min første skoledag i stalden. Håret var nyklippet, jeg havde mine fine hvide sneakers på, og jeg kunne næsten ikke vente med at møde alle min nye klassekammerater
Vi skriver februar 2020, og selv om vinteren har været usædvanlig mild i år, er det ganske koldt i dag. Men til trods for, at regnen pisker ned udenfor, er humøret højt, for nu er jeg endelig klar til at skrive om det, som det hele handler om - ponyfædre
Der er gennem årene skrevet rigtigt meget om, hvordan kærester og ægtemænd skal indordne sig, hvis de ønsker at være sammen med en ridepige
For de fleste af os er nytårsaften en festlig begivenhed. Champagne, sikkerhedsbriller og kransekager. Rammen er sat, og begyndelsen på noget nyt og spændende er lige om hjørnet
