Daniel Cassøe til Vandstedgaard

08-11-2013 11:02

Signe Wiese

1. november 2013 rykkede springrytter Daniel Cassøe Jakobsen & Sidse Hald Madsen og deres firma HCassøe Horses ind hos Ole Christensen på Vandstedgaard, og herfra skal parret fremover drive deres forretning

Daniel Cassøe Jakobsen & Sidse Hald Madsen har lejet 11 bokse hos Vandstedgaard, og vil fremover drive deres forretning med uddannelse, tilridning, klargøring og salg herfra.

- Her får vi optimale trænings- og fremvisningsmuligheder, mener Daniel Cassør og Sidse Hald Madsen.

- Varmblodsstutteriet Vandstedgaard`s aktiviteter fortsætter uafhængig og uændret, men vi kan på denne måde samle unghestenes tilridning og uddannelse herhjemme, forklarer Ole Christensen, der ser frem til et positivt samarbejde med Daniel og Sidse.

Daniel Cassøe Jakobsen har en lang rytterkarrier bag sig i springsporten, og har erfaringer og placeringer op til S, og har mange års erfaring som underviser. Sidse er dressurrytter og tilbyder ligeledes undervisning i dressur. Se mere på www.hcassoehorses.dk.

Vandstedgaard er ejet af arkitekt, DV-avler og tidligere medlem af Dansk Varmblods Avlsledelse, Ole Christen, og på stedet er der bl.a. nyopført ridehal, stald, udendørsbane, skridtmaskine, folde og gode muligheder for at ride i terrænet. 

Der er et højt aktivitetsniveau på Vandstedgaard, hvor der udover stutteri og hestepension også afholdes kurser og løsspringningsaftener, og flere prominente undervisere i springning og dressur gæster Vandstedgaards imponerende ridehal med jævne mellemrum.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen