Dansk ekvipage på svensk EM-hold

24-08-2021 09:54

Annika Knudsen Lorentsen

Den svenske landstræner i dressur, Bo Jenå, har nu sat navne på de ryttere, der skal repræsentere Sverige ved EM i Hagen for både senior og U25. En af seniorrytterne er Jacob Nørby Sørensen, der tidligere har repræsenteret Danmark, og han kommer til start i sadlen på DV-hesten Møgelbjergs Romeo

Copyright Ridehesten.com
Jacob Nørby Sørensen og Møgelbjergs Romeo. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Det svenske EM-hold for senior, består af to debutanter, mens de to øvrige ryttere har mere erfaring, da de blandt andet også var på det svenske OL-hold. 

EM i dressur afholdes i Hagen fra den 7.-12. september 2021, og det svenske rideforbund har udtaget følgende hold:

Senior:

  • Jenna Högberg med Lorenzo
  • Therese Nilshagen med Dante Weltino OLD
  • Juliette Ramel med Buriel K.H.
  • Jacob Nørby Sørensen med Møgelbjergs Romeo

U25:

  • Lina Dolk med Languedoc
  • Jennifer Lindvall med Midt West Casino
  • Elin Mattson med Beckham
  • Nathalie Wahlund med Cerano Gold

Jacob Nørby Sørensen er oprindeligt dansker, men har i mange år boet og arbejdet i Sverige, og i den senere tid har han ændret sit statsborgerskab, så han nu repræsentere Sverige. Jacob kommer til start på den danskopdrættede varmblodshest Møgelbjergs Romeo e. Blue Hors Rush Hour/Blue Hors Don Romantic (opdr. Jytte og Hans Knudsen). 

På det svensk U25-hold er der også danske relationer, idet, at den 17-årige vallak Midt-West Casino e. De Niro/Rubinstein I også er danskopdrættet i Dansk Varmblod af Poul Erik Nielsen.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen