Annika Knudsen Lorentsen
Hos Laisbo Hors'es avler de primært efter, at de kan lave gode rideheste, som de selv kan uddanne, men når muligheden opstår, så kan afkommene også blive solgt allerede som føl.
Og det er netop det, som der er sket med årets første føl hos familien Laisbo, som allerede den 12. februar kunne byde velkommen til hoppeføllet South-West Jolene e. Jovian/De Niro. For da hun var et par dage gammel delte Gert Laisbo en video af hende, og ud fra denne video dukkede en køber fra USA op.
– Vi avler egentligt ikke for at sælge dem allerede som føl, men da muligheden opstod, og prisen var den rigtige, så valgte vi at sige ja til at sælge hende, forklarer Gert og fortsætter:
– Det er en ret sød historie, for den amerikanske køber kunne ikke stå for føllet og for navnet Jolene, blandt andet fordi hun tidligere har mødt Dolly Parton (red. sangerinden bag hittet Jolene). Hun er Grand Prix-rytter og træner, og på baggrund af et lille videoklip, morstammen og navnet forelskede hun sig altså i vores lille føl. Hun skrev blandt andet til os"Jolene is so beautiful, I love her name so much... And it is meant to be".
Der går dog nogle år inden, at Jolene flytter over atlanten. Hendes nye ejer har nemlig besluttet, at hun bliver hos familien Laisbo de første 3 år.
På baggrund af det succesfulde afkom, som familien Laisbo har lavet på deres hoppe med hingsten Jovian, har de besluttet, at de igen vil bruge Jovian.
Moren til føllet er DV-hoppen South-West Dirty Dancing, som er født i 2014, og som er efter De Niro/Le Rouge. Det er familien Laisbo, som selv har avlet hende, sidste år fik hun et super fint hingsteføl e. Le Formidable, som familien i første omgang har besluttet sig for at beholde selv. Hun fik ligeledes et føl i 2018 e. Fidertanz.
I videoen nedenfor kan I se det søde hoppeføl.
Har du en sød følhistorie fra i år, som du gerne vil dele med os, er du altid velkommen til at kontakte os, så kan det være vi også bringer din avlerhistorie.
Som følge af udbruddet af den aggressive Herpesvirus-1 (EHV1) i Europa, får DRF mange henvendelser omkring, hvordan situationen håndteres i Danmark pt., samt hvordan man som dansk rytter skal forholde sig til f.eks. stævnedeltagelse. Derfor har de nu samlet de relevante informationer ét sted, så de er så lette som muligt at tilgå, og så der ikke opstår tvivl om, hvad der er gældende
I følge FEI's kalender, er verdens største og mest populære ridestævne, CHIO Aachen, rykket fra at skulle have været afholdt i juli, til nu at skulle afvikles i midten af september
Lisette Pelsen er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med heste hele livet. Hun har startet en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med heste på skemaet. Her er hestene med til at give unge med særlige behov og udfordringer et ståsted i livet og en følelse af, at der er brug for dem
De danske springryttere ved stævnet i Valencia, Spanien, gennemlever deres livs værste mareridt. Kirsten Rie Truelsen og hendes familie kæmper for deres ni heste efter, at stævnet er blevet ramt af herpesvirus 1. Stævnearrangørerne har ikke taget truslen alvorligt, og der er først i går, at de gav lov til at adskille de raske heste fra de syge (Opdateret med billeder)
Sophie Schwarck Asmussen mistede i søndags en af sine heste under herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia, og hendes to andre heste er også ramt af virussen, og kæmper for deres liv. Sophie beskriver forløbet som forfærdeligt, uvirkeligt og fuldstændig ude af kontrol, og så fortæller hun, at på trods af, at hendes heste alle er vaccineret mod virussen, så lader det til, at de ingen beskyttelse har haft
Kirsten Rie Truelsen og hendes familie kæmper for at redde deres ni heste, som de tog med til springstævne i Valencia, Spanien. Stævnet er ramt af en ekstrem aggressiv variant af herpesvirus 1 og flere heste er døde
Rikke Andersen var blandt de danske ryttere til start i Valencia, men sammen med sit team nåede hun at forlade stævnepladsen med sine heste i god behold. Hun fortæller, at hun er lettet, men samtidig chokeret over, at hun potentielt kunne have stået i samme situation, som hendes mange rytterkollegaer, der lige nu kæmper for, at så mange heste som muligt overlever virusudbruddet
Hvis du overholder forsamlingsforbuddet på 25 personer, så er det igen muligt at afholde udendørs stævner og afvikle undervisning udendørs. Læs de nye retningslinjer her
Købelovens forbrugerafsnit har i utallige sager skabt store økonomiske problemer for de danske avlere, når de har solgt heste til private. Nu giver et nyt EU-direktiv mulighed for at undtage handel med levende dyr fra købelovens forbrugerafsnit. Det bakker SEGES Heste og Landsudvalget for Heste fuldt op omkring, men Den Danske Dyrlægeforening går imod en årelang kamp for at ændre købeloven
I den kommende weekend er der sæsonpræmiere på Longines Global Champions Tour i Doha, hvor verdens bedste ryttere samles. Fire heste kom fra herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia og til stævnet i Doha, hvor én af dem er testet positiv for den farlige virus
Det begynder så småt at gå fremad for de heste som er fanget i herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia, og det gælder også for familien Truelsen, som nu kun har en hest tilbage der har brug for ekstra pleje
Det internationale forbund har valgt at aflyse stævner i 10 europæiske lande i marts måned, og kun enkelte stævner, som allerede er i gang, får lov at køre videre, hvis ingen nye ryttere kommer til
I december 2020 mistede rideverdenen en dygtig avler. Med en livslang avlerkarriere, stor passion for ridesporten og heste, der har spredt sig over hele verden, var Peter ”Skikkild” Jensen en institution i hesteverdenen. Nu sælges 12 topheste fra Stutteri Skikkild på netauktion hos Campen Auktioner