Dansk placering i 3 ud af 4

17-05-2014 19:52

De danske dressurryttere, der er i østrigske Treffen denne weekend gør det særdeles godt, og i dag er det blevet til tre placeringer i tre ud af fire klasser

Copyright Ridehesten.com
Allan Skov og Volstrupgaards Cassiopeia - her ved DM 2013.

Først på dagen var Anne Sofie Aaen til start i Intermediaire II for U25 på Schambuca Sølyst e. Schwadroneur/Alibi (opdr. Poul Erik Pedersen), og med et program, der af dommerne blev bedømt til 66,526% opnåede de en flot tredjeplads i klassen.

Fia Christine Skarsø på For My Life e. Fürst Heinrich/Don Schufro var til start i dagens anden klasse, en trestjernet Intermediaire I, hvor det opnåeden en syvendeplads med en score på 67,605%.

CDI3* Grand Prix Kür blev vundet af italienske Valentina Truppa på DV-hesten Fixdesign Chablis e. Castro/Leonardo II (opdr. Vivi Vang-Lauridsen og Morten Thomsen) med 72,925%. I samme klasse blev det til en tredjeplads til Allan Skov på Volstrupgaards Cassiopeia e. Come Back II/Caletto (opdr. M. og B. Kløve-Mogensen) med en score på 70,975%.

Se flere resultater HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen