Dansk rytter skal træne VM-hest

12-01-2010 10:17

Marie Louise Gammelgaard

Verdensmesteren i distanceridning, Valery Kanavy's kommende VM-hest skal trænes af dansk rytter før verdensmesterskaberne i september 2010
Copyright Ridehesten.com
Den dobbelte verdensmester i distanceridning får assistance fra Danmark (Modelfoto: Ridehesten.com/Stine Melin).

Den dobbelte verdensmester i distanceridning, Valery Kanavys kommende VM-hest, får assistance fra Danmark til at komme i form til verdensmesterskaberne i september 2010. Det er den danske distancerytter, Maria Thomsen, 29 år, som har fået den spændende opgave at sikre, at Kanavys heste er klar til VM. Maria Thomsen rejser til USA midt i denne måned for at træne verdensmesterens 14 heste, skriver Myhorze.dk. ”Jeg kan se frem til en masse hårdt arbejde, men det er også vildt inspirerende, og jeg glæder mig meget. Valery Kanavy har to heste i sin stald, som hun synes har potentiale til VM, men hvis jeg har en anden mening vil hun lytte. Jeg bliver både træner og sparringspartner”, fortæller Maria Thomsen på Myhorze.dk. I gymnasiet arbejdede den unge rytter med at tilride heste. Da hun blev klar over, at den verdensberømte distancerytter Valery Kanavy tager ryttere ind fra hele verden, skrev hun til USA og fik lov til at komme på træningsophold. Dermed var grunden lagt til en karriere inden for distanceridning. Gennem de seneste ni år han den danske rytter været på besøg hos Valery Kanavy fem gange. Maria Thomsen skal denne gang være der i 9 måneder.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen