Danske hingste topper i Tyskland

22-11-2013 23:56
Avl

To danskejede avlshingste er med helt i toppen af tyske avlsindeks i dressur. Endnu engang er Blue Hors Don Schufro nr. 1, og den kun 7-årige Fürstenball er rykket op på en tredjeplads

Blue Hors Don Schufro e. Donnerhall / Pik Bube I topper endnu engang det tyske avlsindeks i dressur og indtager i år topplaceringen med 169 (96%). Endnu to danskejede avlshingste er med helt i toppen, og det gælder de blot 7-årige Fürstenball e. Fürst Heinrich / Donnerhall og Sir Donnerhall II e. Sandro Hit / Donnerhall. Fürstenball er rykket op på en tredjeplad med 167 (82%), mens Sir Donnerhall II (nu spanskejet) også er med langt oppe med en avlsværdi på 160 (81%).

Bemærkelsesværdigt er, at vinderen af WBFSH's hingsterangliste i dressur - De Niro - ikke er at finde blandt de allerbedste på den tyske indeksrangliste.

Det tilsvarende avlsindeks for springning føres også med 169 og her har tre hingste sneget sig op. En af dem er danskavlede Diarado e. Diamant de Semilly / Corrado (opdr. Klaus Tingholt Christensen).

Se mere HER

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen