Danske springplaceringer i Vestfold

27-02-2010 19:30

Maja Golles

(Opdateret) CDI*** Arctic Equestrian Games i Vestfold i Norge strækker sig også over denne weekend. I dag blev det til en 4. plads for Jennifer Fogh Pedersen i lilletur
Copyright Ridehesten.com
Kim Kristensen og Viraldo. (Foto: Ridehesten.com)

I dag blev det til en flot 4. plads for Jennifer Fogh Pedersen og Vos de la Loi i Champion CSI** lilletur på 1,30 m. Ekvipagen var eneste dansk placerede. I lørdagens Kingsland Medium Tour finale blev det desværre ikke til danske placeringer. Bedste rytter fra den danske lejr var Rikke Andersen, som på Siesta La Lomde blev nr. 17. I fredagens CSI 2 Kingsland Medium Tour på 1,35 m ved EAG i Vestfold fik Danmark to placeringer, idet Kim Kristensen på Viraldo opnåede en 9. plads efterfulgt af ligeledes danske Thomas Sandgaard på Qualitive på 10. pladsen. Ingen danskere placerede sig i fredagens Grand Prix-kvalifikation på 1,40 m. Her blev bedste dansker Torben Frandsen, som på It`s Catweazle blev nr. 16. I fredag aftens højdespringkonkurrence delte Torben Frandsen/Alcamo Vogt og Simon Yde/Lacosta 6. pladsen.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen