Der er stemmer i dyrevelfærd

21-11-2017 16:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Dagens kommunalvalg er også et valg om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har lavet en undersøgelse, som viser, at hver tredje vælger er tilbøjelig til at stemme dyrevenligt til kommunalvalget 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Er dyrevelfærd en del af kommunalpolitik? 
Det er svært at gennemskue, hvilke dele af kommunalpolitik dyrevelfærd optræder i. Dyrenes Beskyttelse har lavet en undersøgelse ved hjælp af Epinion, som trods alt viser, at mere end hver tredje borger er tilbøjelig til at stemme på en lokalpolitiker, der fører en dyrevenlig politik.

Hvor er dyrevelfærden i kommunalpolitik?
I dag skal der stemmes til kommunalvalget og regionsrådsvalget. Men tænker du over, hvilken dyrevelfærdspolitik din kandidat eller dit parti har?

Dyrevelfærd indgår i mange forskellige dele af kommunalpolitik, selvom dyrevelfærd sjældent optræder som en selvstændig dagsorden eller emne til de politiske debatter og møder. I stedet kan dyrevelfærd optræde i kommunernes ansvarsområder, såsom børnepasning, folkeskoler, naturpleje og miljøplanlægning. 

Dyrenes Beskyttelse har i en pressemeddelelse samlet en række områder, som er værd at holde øje med, hvis du vil stemme dyrevenligt til dagens kommunalvalg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det første område er offentlige køkkener. Her spiller økologi en stor rolle. Kommunens plan for de offentlige køkkener, som laver mad til eksempelvis plejehjem og institutioner, kan have retningslinjer om brug af økologiske fødevarer til deres madlavning, og her bliver kommunalpolitik dyrevenligt. 

Et andet område er biodiversitet og naturområder. Fredning og plejning af nye og gamle naturområder handler for kommunalpolitikerne om, hvordan de planlægger sammenspillet mellem by og natur. Her spiller dyrevelfærd også en kommunalpolitisk rolle.

Det sidste område, som Dyrenes Beskyttelse fremlægger som værende dyrevenligt kommunalpolitik, handler om ejerløse katte. Her påpeger Dyrenes Beskyttelse, at der er mange kommuner, som ikke tager ansvar for deres ejerløse katte, og det forringer dyrevelfærden. 


 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen