Det bliver nervepirrende på søndag

19-05-2017 16:08

Ved DRFs mesterskab for U18 ryttere hos Absolute Horses i dag blev spændingen i høj grad bevaret til søndagens finaler - hele seks ryttere red fejlfrit

Nyheden fortsætter efter annoncen

I et felt på 41 ryttere blev der redet efter en fejlfri runde, som giver rytterne det bedste udgangspunkt, når mesterskabet for juniorer (U18) bliver afgjort på søndag over to runder. 

Seks ryttere opnåede den eftertragtede 0-runde, og de har dermed det bedste udgangspunkt til søndagens finale, men det bliver jagtet af to ryttere med en enkelt tidsfejl samt hele 13 ryttere med blot fire fejl.
Dagens hurtigste blandt de fejlfrie var Mathilde Aborg og Contina e. Lupicor. Mathilde var jublende glad sejren på hoppen, som familien selv har opdrættet. Isabella Bach/Leonidas og Christine Thirup Christensen/Lui Viton fulgte på de næste pladser. Se hele resultatet HER

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilfreds landstræner
Landstræner Bo K Møller har stillet Nations Cup hold med juniorrytterne med succes dette forår, og med godt 40 ryttere i klassen var han tilfreds med den generelle kvalitet af ridningen, som blev vist i dagens klasse. 
- Det var en god klasse, og rytterne blev stillet for en løselig opgave, og det betyder også, at der er mange ryttere lige inden finalen. Så kravene bliver måske skærpet til på søndag, bemærkede han indledningsvis. 
Han er vældig tilfreds med, at antallet af juniorryttere er steget til det nuværende antal, det giver en god base at udtage ryttere fra til mesterskaber, men, som han forklarer, så forsøger han også at få så mange ryttere som muligt ud til stævner i udlandet for at opnå noget rutine. 
Bo ser frem til søndagens finale, hvor mesteren skal findes i klassen, som starter ved middagstid. 

Kl. 17 starter mesterskabet for seniorrytterne med 26 startende ryttere. 

Læs mere om DM-stævnet i magasinet Ridehestens juni nummer.

Mille Albinus Hjermitslev

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Mille Albinus Hjermitslev