– Det skal leges ind

02-01-2023 13:02

Trine Askjær-Jørgensen

Victoria Vallentin og Lyngbjergs St. Paris har i løbet af 2022 leveret den ene imponerende præstation efter den anden. Nu skal hoppen videre i uddannelsen fra 5- til 6-års, og derfor kan du her lære fra UVM-vinderen, hvordan man blandt andet introducerer de til tider udfordrende changementer

Copyright Ridehesten.com
Det er ikke andet end et par måneder siden, Victoria og Lyngbjergs St. Paris var på forsiden af magasinet Ridehesten i forbindelse med, at de vandt UVM i Ermelo. Nu er det blevet vinter og tid til at uddanne hoppen til næste niveau. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

DV-sølvmedaljehoppen Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Børjesson) og hendes rytter og medejer, Victoria Vallentin, lagde hårdt fra land allerede først på året 2022, hvor de red sig til andenpladsen i Dansk Varmblods Unghestechampionat i dressur ved hingstekåringen i Herning. Siden da er udviklingskurven kun fortsat i den rigtige retning hos den smukke, sorte hoppe, for i sensommeren red hun og Victoria sig til det største en ung dressurhest kan opnå, nemlig en sejr i verdensmesterskabet for 5-årige heste i hollandske Ermelo. En god måneds tid senere tog makkerparret så sejren i Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 5-års dressurheste på Blue Hors.

Hvem bedre at lære fra?
Selvom det er nyt for hende at være regerende verdensmester på unghest, så er Victoria ikke en hvilken som helst ung dame. Som datter af berider Søren Vallentin er hun nemlig vokset op med heste og ridning omkring sig. Hun har redet, siden hun var to og har et utal af imponerende meritter bag sig hele vejen op igennem pony- og ungdomsårene.

Victoria er, som hun selv siger det, ret meget et resultat af sin fars viden og evner, for hun har faktisk ikke rigtig fået undervisning af andre end ham. Men så skulle man måske netop også tro, at Søren har stået på sidelinjen og undervist hende altid. Det er dog ikke tilfældet, for ifølge både far og datter er det mest op til stævner, at Victoria har redet undervisning.

Som lille red hun mest bare sammen med sin mor og far, og så har hun på Sportsrideklubben Aalborg, som hendes far drev i 20 år, redet en del holdundervisning på pony og brugt meget tid på at se andre ride undervisning.

– Det ridefaglige har egentlig altid bare været omkring mig i kraft af fars arbejde og al den tid, jeg har brugt i ridehallen, siger Victoria.

I dag har Søren og Victoria i gennemsnit to dage om ugen, hvor han underviser hende, og de sammen gennemgår de heste, hun har i træning. Victoria driver nemlig virksomheden Vallentin Dressage med uddannelse af heste på Nissumgaard ved Skanderborg – og Paris, som den 5-årige verdensmester kaldes i daglig tale, er en ud af i alt 12 heste i stalden...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten januar 2023 s. 32-40.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner