Deusser vinder World Cup i Verona

28-10-2018 23:13

Det blev tyske Daniel Deusser, der kunne skrive endnu en World Cup sejr på sit CV efter en spændende omspringning

Copyright Ridehesten.com
Daniel Deusser. Arkivfoto.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Verona var i weekenden vært for tredje afdeling af denne World Cup sæson. Daniel Deusser stod for sejren på vallakken Calisto Blue e. Chacco-Blue/Con Air. Det gjorde han efter at være fejlfri og den hurtigste i omspringningen. En omspringning, som hele 14 ryttere kvalificerede sig til ud af 40 startende ryttere. Det betød også, at der blev krævet en meget hurtig runde, hvis man ville vinde – og det sørgede Daniel Deusser for, efter han kom i mål med tiden 36,83 sekunder.

Han vandt foran Niels Bruynseels med Gancia de Muze e. Malito de Reve/Nimmerdor, der ellers havde gjort et rigtigt godt forsøg på at slutte som den hurtigste. Med tiden 37,03 sekunder måtte han dog tage til takke med andenpladsen. Næsten 1½ sekunder langsommere var dagens tredjeplads. Martin Fuchs viste i dag med sin WEG-partner Clooney e. Cornet Obolensky/Ferragamo, at det ikke var uden grund at han kunne tage den individuelle sølvmedalje med sig hjem fra WEG. Tiden 38,40 sekunder rakte til tredjepladsen.

Det blev irske Bertram Allen der med Molly Malone V e. Kannan/Cavalier indtog fjerdepladsen foran italianske Luca Marziani med Tokyo du Soleil e. Montender/Papillon Rouge.

Den samlede resultatliste kan ses her.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing