DM for pony og children

08-02-2014 20:54

Vibeke Mortensen

Hillerød Sportsrideklub ligger i denne weekend rideklub til indendørs DM, i dag har children- og ponyrytterne så redet første afdeling 

Copyright Ridehesten.com
Phillippa W. Linde med Falaza ved DM 2013

Kat III
I første afdeling for 3’er ponyerne var 20 ryttere til start. Vinderen af førsteafdeling blev Hillerød Sportsrideklubs egen rytter, Olivia Strøm med ponyen Felix IV, med 0 fejl i tiden 46,07.
11 af klassens ryttere klarede banen fejlfrit og har dermed 0 fejl med videre til morgendagens finale.

Kat II
For 2’er ponyerne var der 41 ryttere til start. Vinderen af klassen blev Anna Victoria Weilsby med ponyen Just Malone, der red med 0 fejl i tiden 48,24
Af klassens 41 ryttere red 15 ryttere en fejlfri runde, og har dermed 0 fejl med til morgendagens finale.

Kat I
Så blev det 1’er ponyernes tur, med 43 startende i klassen. Vinderen af første afdeling blev Phillippa W. Linde på ponyen Falaza med 0 fejl i tiden 53,49. Phillippa tog ligeledes andenpladsen, med ponyen Attyrory Goldstar. Ud af klassens 43 ryttere red 9 en fejlfri runde, og har dermed 0 fejl med videre til morgendagens finale.

Children
Der var 13 ryttere til start i dagens sidste klasse, første afdeling af DM for children. Vinderen af klassen blev Maria Barnewitz Schou med Londa, der red med 0 fejl i tiden 50,03. Af klassens 13 ryttere red 3 en fejlfri runde, og har dermed 0 fejl med til finalen i morgen.

Meget kan ændres endnu, når rytterne skal ride finalen i morgen – fejlene fra dagens første afdeling lægges sammen med fejlene fra morgendagens klasse. Hvis der er flere med lige antal fejl findes vinderen ved en omspringning.

Se alle resultaterne HER

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen