Dressurchampionat for 4-års ungheste i Billund

20-08-2011 21:07

Stine Gertsen

I denne weekend afholdes der C-stævne i både spring og dressur i Billund Sportsrideklub. Udover de sædvanelige klasser afvikles også Dansk Rideforbunds Championater for Ungheste, ligeledes i spring og dressur.

I dag blev en af de indledende kvalifikationer i Championatet redet, nemlig for de 4-års unge dressurheste og i alt 66 var tilmeldt. Øverst på sejrsskamlen endte den særdeles velgående Sion med Rikke Dupont i sadlen. Det blev til følgende karaktere: 9,0 for traven, 8,2 for skridten 8,6 for galoppen og 8,7 i både ridelighed og kapacitet. Dette endte med flotte 8,640 % ialt. På andenpladsen kom Donna Roscha e. Diamond, redet af Mette Drejer. Den unge hoppe blev flot styret rundt og endte blandt andet med 9 for ridelighed og 8,6 for galoppen. Dette blev i alt til karakteren 8,60% Hans Jørgen Hoeck red den smukke sorte Hotiana L e. Hohenstein E. H., som med sine i alt 8,34% gjorde sig fortjent til en flot 3. plads. Der stod blandt andet 8,5 for skridten, på resultatlisten. Resten af resultaterne kan ses på bisrideklub.dk

Billederne fra stævnet kan ses her på siden fra på tirsdag!

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen