Annika Knudsen Lorentsen
Hvert år går mange dyr, herunder især rålam, til når der slås græs på markerne for at lave hø eller wrap, og det er en problem som OR Jagt og Naturpleje gerne vil hjælpe med at mindske.
Ole Rasmussen som er indehaver af virksomheden har forskellige ydelser indenfor jagt- og naturpleje, men en af dem er, at han med en termisk drone kan flyve over markerne og spotte, når rålam eller andre dyr ligger i græsset. På den måde har man inden slåning mulighed for at fjerne dyrene, så de ikke bliver slået ihjel i processen.
– Jeg fik inspirationen til det fra Tyskland, hvor de i 6-7 år har fløjet med droner for at redde rålam. Jeg købte selv dronen for 2,5 år siden, og har derfor de sidste to sæsoner været ude at flyve inden folk har slået hø fra deres marker. Sidste år, kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne dække efterspørgslen alene, og derfor har jeg indtil videre allieret mig med 11 dronefører, så vi dækker både Jylland, Sjælland og Fyn, forklarer Ole.
Rigtig mange hesteejere slår i disse dage og i løbet af sommeren græs for at sikre, at vinterens grovfoder kommer i hus i form af hø og wrap, og her kunne det være, at man skulle overveje at få en termisk drone ud inden slåning, hvis man er bange for, at de store maskiner, kan gøre skade på rålam eller andre dyr.
– Vi afsøger i forhold til kropsvarmen, og derfor flyver vi normalt meget tidligt om morgenen, hvor kontrasten til den kolde jord er størst. Vi kan flyver og håndtere de dyr vi finder på ca. 12-14 hektar i timen. Vi indfanger rålammene i papkasser, og så skal græsset slås umiddelbart efter, så lammene hurtigt kan blive sluppet løs og genforenet med råen, så de kan få deres behov for mælk stillet, forklarer Ole og fortsætter:
– Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, at man også skal tage højde for at vi skal ud, men vi er meget fleksible, og vi oplever også at landmændene og maskinstationerne bliver mere fleksible i forhold til det. Der er 210.000 hektar jord der bliver slået græs på i Danmark, og de ca. 30.000 er græs til heste. Særligt på hestemarkerne er græsset ofte højt, og fordi stykkerne ofte også er mindre, er det ideelt for rådyrene at være i. Derfor ser vi også, at vi ofte finder flest rålam på de stykker, hvor der laves hø til heste.
Risiko for sygdom
Ole fortæller, at han desværre fortsat oplever, at nogle mener, at der ikke er en grund til at afsøge stykkerne inden man slår dem, men der er ikke kun hensynet til rålammenes liv at tage. Hvis der kommer rester fra ådsler i høet, kan det risikere at udvikle botulisme (også kendt som pølseforgiftning), som er en alvorlig og ofte dødelig sygdom for både heste og køer.
– Det koster selvfølgelig at få os ud, men hvis hestefolk i samme områder slår sig sammen, som de måske ofte også gør i forhold til at hyre maskinstationen, der skal slå græsset, så kan man jo spare en del på kørsel.
Arbejdet som Ole og hans kollegaer gør, reder mange rålam, og de har flere gange oplevet at finde fire lam på 5 hektar, hvilket indikerer, at nogle marker er særdeles attraktive, og derfor endnu vigtigere at afsøge.
– Det er selvfølgelig primært rålam, men vi har også fundet rådyr der er ved at føde, fasaner og harekillinger, som vi har reddet ud af markerne inden de er blevet slået, forklarer Ole og tilføjer:
– Jeg regner med, at jeg næste år samarbejder med endnu flere dronefører, og der skal endnu flere til, hvis vi skal kunne afdække de mange hektar, der hvert år bliver slået græs på. De vigtigste måneder at afsøge markerne er maj og juni, hvor lammene oftest er små, men det kan også give mening at gøre det senere på sommeren.
Se en video af arbejdet, som Ole og de andre dronefører udfører nedenfor fra Oles Facebook nedenfor.
