Dufour: Et godt alternativ

25-11-2022 19:27

Charlotte Kusk Berwald

Med to trænere bosat i udlandet, kan dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour ikke bare spænde hestetraileren efter bilen og køre til undervisning to gange om ugen. I stedet er hun nødt til at ty til særdeles moderne midler for at holde sig selv og sine heste topskarpe

Copyright Ridehesten.com
Det kræver træning og struktur at opnå succes. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor modtager hun jævnligt lektioner online, hvor en hjælper filmer samtidig med at hun taler i telefon med en af sine trænere. Eftersom Nathalie zu Sayn-Wittgenstein er bosat i Tyskland og Kyra Kyrklund holder til i England, gør dette det muligt for Dufour at få den hjælp hun har brug for til at holde sig selv og hestene til ilden.

En god hjælp i hverdagen
– Det bedste er selvfølgelig når de kan være her, men så er der en hel masse der skal gå op i en højere enhed. Fly, hotel og vi skal ride en hel masse lektioner, hvilket jo også er ret hårdt. Det er klart at når man er sammen, så er det lettere at kommunikere helt præcist og vise nøjagtigt hvad man gerne vil have. Vi kender hinanden godt og jeg tror det er det der gør, at det virkelig fungerer, fortæller Cathrine til Ridehesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Håber andre vil tage det til sig
Der er ingen tvivl om at vi blev meget bedre til at bruge internettets mange gode muligheder for kommunikation under lockdown. Skole, undervisning og endda sågar nogle stævner blev rykket online. – Det er jo ikke alle, der bor tæt på den træner de ønsker at ride hos. Så jeg håber flere trænere vil åbne op for denne mulighed. Især de rigtig gode. Så endnu flere kan få mulighed for at dygtiggøre sig, slutter Cathrine.

 

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen