DV-hesten Farnham L vandt spansk bronze

11-09-2020 15:03

Ved de spanske dressurmesterskaber har ungrytter Sergio Morón Basoco for fjerde år i træk vundet medalje med sin DV-hest Farnham L

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco og Farnham L. Foto: Lily Forado.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 19-årige spanske dressurrytter Sergio Morón Basoco, der rider hos den kendte træner Lauro Aguiló, har haft DV-vallakken Farnham L e. Fürst Rousseau/ Hochadel siden foråret 2017, hvor han og Lauro fandt den hos Helgstrand Dressage. Den nu 10-årige vallak er danskavlet og kommer fra Karsten Bundgaard, Skanderborg. Dens mormor, elitehoppen Whitney L e. Welt As, er også oldemor til dette års nykårede guldmedaljehoppe Borussia L.

Allerede ved sit første spanske mesterskab med Farnham L, childrenmesterskabet i 2017, vandt Sergio Morón guld, og i både 2018 og 2019 har ekvipagen vundet sølv ved det spanske juniormesterskab, og nu har de netop vundet bronze i det spanske mesterskab for ungryttere i Camarma de Esteruelas. I august måned var Sergio og Farnham i Ungarn på det spanske ungrytterhold ved EM 2020.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– I videointerviewet nedenfor fortæller Sergio om sin danske hest, at han har haft den i snart 4 år, og at den med sine 10 år stadig er en ung hest, der er meget sensibel, har stor personlighed, kraft og potentiale, og har sine styrker i blandt fri skridt og galop samt galopchangementer.

Familien Morón Basoco har flere DV-heste, da de for to år siden købte flere føl i Danmark både i privat handel og på Følauktion Nord.

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco med træner Lauro Aguilo. Foto: Lily Forado.
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner