Efter ni år med smerter kan Roberta smile igen

13-09-2020 11:50, af Marie Helene Rigård Rohleder

Shetlandsponyen Roberta kom til Danmark med store smerter i munden, trangstillede tænder, flækkede tænder, tandkødsbetændelse og meget mere. Dyrlæge Heidi Nielsen tog ponyen under sine vinger, og i dag lever Roberta både i stuehuset og stalden og følger Heidi som en lille hund  

Copyright Ridehesten.com
Heidi Nielsen og Roberta. Foto: Privat
Se flere nyheder efter annoncen

– Jeg har haft Roberta bedøvet og behandlet i munden over 25 gange på halvandet år, fortæller Heidi Nielsen, som er uddannet dyrlæge og hestekiropraktor. Heidi Nielsen er specialiseret i behandling af tænder, samt tilpasning af trense og bid og driver egen praksis i Skive. 

Den lille brune minishetlandspony med den store pjuskede hårpragt kommer oprindeligt fra Belgien. Et avlerpar fra Djursland købte Roberta ubeset tilbage i 2018, men da ponyen kom ud af traileren, kunne de med det samme se, at der var noget helt galt. 

Roberta var meget tynd, sky og så skidt ud i pelsen, men det værste var, at hver gang hun forsøgte at spise, så røg maden ud af munden igen i store klumper. 

– Da jeg undersøgte hende første gang, så var der næsten ikke et sted i den lille mund, som ikke udsatte hende for store smerter. Selvom den tidligere ejer forsikrede os om, at Roberta havde fået tjekket tænder, så har hun uden tvivl levet i et smertehelvede i knap 9 år, siger Heidi Nielsen. 

Copyright Ridehesten.com
Roberta da hun ankom til Danmark. Her var hund tynd under den tykke fedtede vinterpels og sky. Hun havde en lang snor i så hun kunne fanges. Foto: Privat

– Desværre er der stadig en meget gammeldags tilgang til behandling af hestetænder hos hestefolk i Danmark, og dette både hos ejere og hos fagfolk, hvor ejere bestiller tid til en årlig tandrasp og tænker alt er godt. Vi skal til at sadle om og tænke på hestetænder, som vi tænker på vore egne tænder. Vores tandlæge bruger tid på en grundig undersøgelse af hele mundhulen og stiller diagnoser. Derefter kan behandling sættes igang hvis det er nødvendigt, mener Heidi Nielsen. 

Tandlæge med speciale i heste 
Tænk om vi gik til tandlægen og bad om at få boret lidt i dem allesammen en gang om året? Det går ikke og det er heller ikke godt for hesten, fortæller Heidi Nielsen.

Heste skal have raspet tænder, hvis de har brug for det og dette kun på de punkter, der er overvoksede. Aldrig på alle tænderne. 

Når Heidi Nielsen undersøger en hestemund, er hesten altid bedøvet. Herefter gennemgår hun hver enkelt tand med spejl, og sonde, præcis som din egen tandlæge undersøger din mund. Hun tjekker tandkødet, kæbeled og tunge. 

–  Det vigtigste er, at hesten får foretaget en grundig undersøgelse af hele mundhulen og sat en korrekt behandling igang, så de ikke ender med store smerter ligesom Roberta, som har fået raspet sine tænder en gang om året, helt uden effekt og kun har fået det værre og værre, siger Heidi Nielsen. 

Som dyrlæge kender du hestens anatomi i og omkring munden, og du lærer at spotte forandringer og stille diagnoser, forklarer Heidi Nielsen. 

Se flere nyheder efter annoncen

– Jeg er stor fortaler for, at man som hesteejer altid får en uddannet dyrlæge og meget gerne en dyrlæge med speciale i tænder til at undersøge sin hest, siger Heidi Nielsen. 

Intet Colgate-smil 
Det var ikke mange gode ting at fremhæve, da Heidi Nielsen første gang bedøvede Roberta og lyste ind i den lille mund.

Roberta havde to tænder, der var roteret omkring hinanden, og i den dybe kløft som fejlstillingen skabte, lå der store foderpakninger og klemte. Seks tænder var angrebet af periodontitis (tidligere kendt som paradentose hos mennesker). Der var flere åbne rodkanaler, hvor den ene i overmunden var åben hele vejen op til bihulerne og dermed fyldt med betændelse fra de dårlige tænder. Derudover havde hun en løs kindtand, samt en flækket kindtand som begge er blevet trukket ud. 

– De eneste raske og velfungerende tænder hos Roberta er hendes fortænder. Selvom de er grimme og skæve og aldrig kommer med i en reklame for Colgate, så giver fortænderne hende ingen smerter, og det er det vigtigste. Hestetænder er meget følsomme og særligt fortænderne, så når ikke de er syge, skal vi lade dem være også selvom de er skæve, siger Heidi Nielsen. 

Copyright Ridehesten.com
Skæve og grimme men uden sygdom og smerter og derfor skal de ikke raspes “pæne og lige” det vil kun give hende yderligere smerte- hestetænder er meget følsomme. Foto: privat

Faktisk blev Heidi bedt om at aflive Roberta af de tidligere ejere, men hun tog imod den massive faglige udfordring, og her halvandet år senere er Roberta blomstret op. Hun kan nu spise ubesværet, og hun er blevet tryg og tillidsfuld overfor mennesker igen. 

– Efter jeg trak den første tand ud, gik der en måned, og så begyndte hun at tage kontakt til mig. Jeg har fra starten af ladet hende gå frit rundt, og en dag da jeg glemte at lukke hoveddøren, gik hun ind i huset. Det har hun fået lov til lige siden, siger Heidi Nielsen. 

Sammen med gravhunden Ida lever Roberta på gården, hvor hun frit går rundt som det passer hende. Om det er i køkkenet, på folden med de store heste, på luftetur med Ida eller som støttepædagog for de heste, Heidi behandler på klinikken, så er Roberta med. 

Copyright Ridehesten.com
Roberta og gravhunden Ida. Foto: privat

– Ingen hest fortjener at have så mange smerter som Roberta. Hun er virkelig et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er, at alle heste og ponyer får tjekket deres tænder af en dygtig dyrlæge med speciale i området hvert evig eneste år, afslutter Heidi Nielsen. 

Heidi Nielsen er uddannet dyrlæge i 2009 og har egen praksis i Skive. Hun er certificeret kiropraktor til dyr af IVCA (International Veterinary Chiropractic Association) i 2010, og studerer også på SLU veterinærinstituttet i Sverige på Odontolog (tandlæge) uddannelsen. Ligesom hun løbende tager alle de relevante kurser der udbydes indenfor tandbehandling af heste i ind og udland. Derudover arbejder med og underviser hun også i ProPrio-træning.

Læs også

Dyrlægen guider: Sådan sikrer du, at bid og trense passer

05-04-2020 10:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

En hestemund er ikke skabt til at få et bid i, og et utilpasset bid og trense kan give hesten skader. Bliv klogere på hvordan du opdager, om hesten har smerter i munden, og hvordan du derefter tilpasser trense og bid med dyrlæge og hestetandlæge Heidi Nielsen

Hestetandlæge frikendt for dyremishandling

27-10-2019 10:16, af Cecilia Lindahl

Tilbage i 2016 blev en hestetandlæge anklaget for dyremishandling, efter en hest var tæt på at dø af kolik efter tandbehandling

Mundkurv kan give stort slid på tænder

15-07-2019 07:37, af Mathilde Brejner

Bruges mundkurve forkert, kan heste og ponyer risikere at slide emaljen på tænderne på en uhensigtsmæssig måde

Døde dyr på en ejendom ved Rødekro

09-07-2010 15:08, af Maria Schacht
Det var et trist syn politiet og veterinærmyndighederne mødte, da de besøgte en ejendom ved Rødekro. Der viste sig at være flere døde dyr, deriblandt en pony.

Herning – sikke et stævne!

09-03-2020 15:56, af Charlotte Kondrup

Jeg elsker hele det store set-up, der er i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Men i år blev det lige en tand for spændende – det sørgede en gang corona-virus for

Dansk verdensmester i kørsel med pony og vogn

25-09-2011 18:29, af Nina Marie Villadsen
Kristina Klindt fra Dansk Køre Selskab blev samlet verdensmester efter havde kørt en fantastisk forhindringskørsel med nul fejl på både tid og bolde; en dobbelt clear round

Dansk pony topper i Zwolle

08-01-2010 17:06, af Thomas Bach Jensen
Pony|
Hollandske Suzanne van de Ven har opnået flere topplaceringer med den danske pony Majos Cannon i dressurklasserne ved det internationale stævne i Zwolle, Holland

Mere end 2500 starter på fem dage

23-06-2019 15:08, af Annika Knudsen Lorentsen

Der bliver tryk på når Bækgaarden i næste uge inviterer hestene til Warm Up-stævne fra onsdag til lørdag, mens ponyerne skal ride Bækgaarden Pony Festival fra torsdag til søndag

Fokus på psykiske problemer hos dyrlæger (video)

10-10-2020 16:15, af Marie Helene Rigård Rohleder

I dag er det World Mental Health Day, hvor der over hele verden bliver sat ekstra fokus på vores mentale helbred. I England har flere organisationer indenfor hesteverden sat fokus på de psykiske konsekvenser ved arbejdet som dyrlæge

Dronning Elizabeth afslører sine yndlingsheste gennem tiderne

21-06-2020 08:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Den britiske Dronning Elizabeth har et stort hjerte for hestesport og hesteavl, og mange af hendes heste har haft en helt speciel plads for den 94-årige regent. Mød nogle af dem her 

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Marie Helene Rigård Rohleder

Webredaktør og nyhedsvagt

Marie Helene Rigård Rohleder

mhr@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

10-tallerne stod i kø – da Dufour red sejren hjem

17-10-2020 21:24, af Britt Carlsen

I et stjernespækket felt anført af verdensranglistens nr. 1, Isabell Werth fra Tyskland, dansede danske Cathrine Dufour og Bohemian fra konkurrenterne med deres tredje internationale Grand Prix i træk til over 83%

Dufour: Det er benhårdt arbejde der gør forskellen

19-10-2020 11:26, af Annika Knudsen Lorentsen

(video) I anledning af weekendens World Cup-stævne på Vilhelmsborg, hvor Cathrine Dufour sejrede to gange i sadlen på den 10-årige vallak Bohemian, har DR Sporten bragt et indslag med den hårdtarbejdende rytter

Dufour topplaceret i international debut (video)

17-10-2020 15:07, af Britt Carlsen

Cathrine Dufour debuterede 8-årige Vamos Amigos internationalt ved World Cup stævnet på Vilhelmsborg, og de kom ind på andenpladsen. Cathrine var ovenud tilfreds med sin uerfarne hest, der har potentiale til det helt store

Fire formidable hopper (Opdateret!)

18-10-2020 10:10, af Hannah Duelund Liltoft

Hvor tit er det egentlig man ser mormor gå i sporten, sammen med sit afkom? Det er ikke tit - men det skete sidste weekend, og endda med den yngste i USA

Onassis - En ny begyndelse (Video)

17-10-2020 13:30, af Hannah Duelund Liltoft

Weekenden byder på et brag af spænding, når de internationale ryttere kæmper på Vilhelmsborg om point til World Cup. Avlshingsten Onassis, som vi her skal kigge på, deltog blandt andet, i 2018 til World Cup, i Herning

Forsker: Giv hesten foder om natten

15-10-2020 13:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Heste må maksimalt gå fire timer i streg uden at have mad at tygge på, fortæller den tyske forsker og dyrlæge Miriam Baumgartner. Derfor skal hesteejeren huske at give heste på boks foder om natten

Tak til min super danske hoppe (video)

17-10-2020 11:23, af Britt Carlsen

Helen Langehanenberg, tysk landsholdsrytter faldt totalt for Straight Horse Ascenzione, da hun så hende første gang, og den begejstring er ikke falmet, tværtimod. I dag sejrede de i Prix st. George ved World Cup på Vilhelmsborg

Lone Bang over 80% i dramatisk afslutning (video)

18-10-2020 15:08, af Britt Carlsen

Dommerne måtte samles efter Lone Bang Larsens ridt for at beslutte, hvordan hendes afslutning skulle bedømmes - Bakkely's Onandt eksploderede da publikum begyndte at klappe i begejstring over et flot ridt

Viva Vilhelmsborg og Cathrine Dufour som red sejren hjem(video)

18-10-2020 17:19, af Britt Carlsen

Hun gjorde det igen, Cathrine Dufour - dansede til sejr på hjemmebanen med Bohemian i FEI World Cup kür. Og hun henviste de to tyske mestre Isabell Werth og Jessica von Bredow-Werndl til de næste pladser, mens Carina Cassøe Krüth leverede en pragt præstation til fjerdepladsen

Andreas Helgstrand i sadlen på Fuhur (video)

17-10-2020 16:02, af Britt Carlsen

Grand Prix-klssen ved World Cup stævnet åbenbarede et nyt par: Andreas Helgstrand og Fuhur, Anna Kasprzaks tophest, og efter halvanden uges træning blev det til en femteplads til det nye par