Ehning verdens førende springrytter

16-12-2009 15:02
Seneste opdatering af FEI’s Rolex Ranking i springning viser en Top Ti med ryttere af ni forskellige nationaliteter og anføres af tyske Marcus Ehning
Copyright Ridehesten.com
Som den første rytter har Marcus Ehning modtaget førerarmbåndet som bevis på at være verdens førende springrytter (Foto: Ridehesten.com).

FEI har i samarbejde den internationale springrytterklub (IJRC) lanceret et nyt initiativ indenfor springsporten og det gælder at hædre den aktuelle nummer et på ranglisten. Det sker ved, at førerrytteren under alle internationale springstævner bærer et grønt og guldfarvet armbånd over sin ridejakke med teksten ”Number 1. The Rolex Rankings” og det skete for første gang under det femstjernede Gucci Masters i Paris i midten af december måned, hvor Marcus Ehning fik overrakt armbåndet af IJRC’s formand Rodrigo Pessoa. - Det er et privilegium at være den første til at bære dette armbånd og jeg håber på at kunne beholde det i mange måneder, sagde Ehning stolt. På den aktuelle rangliste i springning efterfølges Ehning i Top Ti af Albert Zoer (NED), Eric Lamaze (CAN), Pius Schwizer (SUI), Rodrigo Pessoa (BRA), Edwina Alexander (AUS), Kevin Staut (FRA), Rolf-Göran Bengtsson (SWE), Mclain Ward (USA) og Harry Smolders (NED).

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen