En magisk og fortryllende aften under stjernerne

19-07-2022 11:25

Annika Knudsen Lorentsen

Under FEI World Championships i Herning til august bliver der en unik mulighed for, at vi kan fejre verdensmesterskabet med en forrygende showaften inde på Stutteri Ask Stadium

Copyright Ridehesten.com
Foto: Herning2022
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri Ask Stadium sætter scenen for et unikt og spektakulært show, Show Night præsenteret af Mustang Trailers, den 13. august under Herning2022.

Temaet er Show Night, og viser nogle af verdens bedste hesteartister, der laver overvældende stunts, og stemningsfulde indslag. Der er lagt op til en aften, hvor hele følelsesregistret bliver aktiveret. Det hele bindes sammen med musik og sang.

Showet vil være fyldt med humor, spænding og stemningsfulde indslag. Der er garanti for underholdningen, når franske Lorenzo flytter grænser for, hvad man kan gøre stående på hesteryg. Den franske kunstner Alizee Froment med al sin ynde og samspil med sine heste, kommer til at tryllebinde publikum på stadion. Og kender vi ham ret vil australske Tristan Tucker helt sikkert give dig noget at grine af.

Hele aftenen afløser den ene spændende, fantastiske historie den anden fortalt af heste og ryttere bundet sammen af musikalske kunstnere som Tivoli Garden, topprofessionelle sangere og med en spektakulær afslutning fremført af Copenhagen Drummers.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kombiner Show Night med en gallamiddag
Med billetten til Show Night følger adgang til EquiPark fra kl. 16. I EquiPark er der masser af oplevelser for børn og voksne, bl.a. kan man besøge messen og de ca. 150 stande samt Kids Area med sjove oplevelser for børnene.

Inde i restaurant Blue Hors Matiné kan man bestille en gallamiddag sammen med billetbestillingen til showet. Det sikrer, der er plads i restauranten, så man kan sidde sammen og få en kulinarisk oplevelse inden showet. En tre-retters menu inklusive vine, vand og øl kan forudbestilles og serveres i tidsrummet fra 17. – 19., og showet starter kl. 20.

Gå ikke glip af din chance for at fejre verdensmesterskabet i Herning opleve dette spektakulære show live på Stutteri Ask Stadium.

Billetter: Show – ECCO FEI World Championship Herning 2022

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen