Er DU rideklar?

04-04-2012 07:10
Det er ikke kun hestens træning og fodring der skal være i fokus, når der arbejdes hen mod de gode resultater. Rytterens kort, smidighed og styrke er også af stor betydning
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com

Ridning er en holdsport med to individer, en rytter og en hest. Rytterne er oftest mest opmærksomme på hestens velbefindende, og hvad den skal have at spise for at kunne præstere optimalt. Men det er mindst lige så vigtigt, hvad rytteren får at spise. Et sted at starte er med de 8 kortråd: - Spis frugt og grønt – 6 stk. om dagen. - Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. - Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. - Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kage. - Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. - Spis varieret og bevar normalvægten. - Sluk tørsten i vand. - Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Der er de senere år sket et skred i opfattelsen af vigtigheden af, at rytterne selv er i god fysisk form til ridning og der er idag et stigende antal ryttere, som dyrker anden form for motion ved siden af ridesporten. Det giver både større kropsbevidsthed og smidighed i kroppen, samt en vis grundstyrke, så de præsterer bedre, når de kommer i sadlen. Pilates er én rigtigt god motionsform, til styrkelse af rytterens krop. Mange af de muskler vi bruger som ryttere skal både styrkes og strækkes, og det har vi mulighed for med pilates og stræk med elastik. I Ridehestens store aprilnummer kan du læse meget mere om både sund kost, herunder flere konkrete råd til fx en sund morgenmad, mellemmåltider mv. og pilatestræning for ryttere, hvor der bl.a. vises flere øvelser, som du selv kan gå i gang med.

Læs meget mere i Ridehestens store aprilnummer.

Læs også

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen