Flere placeringer til danske springryttere internationalt

26-06-2022 09:35

Annika Knudsen Lorentsen

I går lykkedes det de danske springryttere at ride flere placeringer i hus ved forskellige internationale stævner i Europa, hvor Nicolas Pedersen blandt andet blev 5'er i en 145 cm-klasse, mens Philippa Wildfang Linde blev 3'er i en U25-klasse

Copyright Ridehesten.com
Philippa Wildfang Linde med Fafira W. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge er mange danske springryttere afsted til internationale stævner i Europa, og mens i dag er Grand Prix-dag, så blev der i går sikret danske placeringer i mange af de højeste klasser. 

Ved det 2-stjernede stævne i hollandske Kronenberg red Nicolas Pedersen den 8-årige Tailormade Chalou Sem e. Chaloubet/ Stardust (opdr. Tailormade Horses ApS) til en flot femteplads i den 145 cm-høje Grand Prix-kvalifikation. 

Ved samme stævne blev Søren Pedersen i går nr. 9 i en 135 cm klasse i sadlen på Tailormade Chaccothargo e. Chacco-Blue/ Conthargos. 

Resultater.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske placeringer i Deauville
Ved det 3-stjernede stævne i franske Deauville blev det også til flere danske placeringer i går. I en 145 cm-klasse blev Emil Hallundbæk nr. 11 med Irwin e. Kannan/ Paladin des Ifs. 

I 140 cm-klassen blev Tina Lund nr. 9 med Chacceldi e. Chacco-Blue/ Griseldi L efter en flot fejlfri runde på banen. 

Sidst men ikke mindst, så blev det også til danske placeringer i U25-klassen. Philippa Wildfang Linde tog tredjepladsen i sadlen på Fafira W efter et fejlfrie og hurtigt ridt på den 140 cm-høje bane. Emil Hallundbæk tog 11. pladsen i sadlen på Conthagranda PS e. Conthargos/ Grand Step. 

Resultater. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen