Flot stævne for danskerne i Helsingborg

02-11-2015 00:06

Anne-Sofie Schou Munk

Danskerne har redet godt i Helsingborg i denne uge. Det er blevet til mange placeringer, især har de kvindelige danske ryttere klaret sig flot

Jessica Toelstang og Inca e. Irco Mena blev 4’ er i en CSI2* (140 cm) og søndag sluttede Jessica af med en 4. Plads ligeledes i en CSI2* (140 cm), men denne gang på Luigi e. Lamentos.

Copyright Ridehesten.com
Jessica Toelstang på Luigi/arkiv

Linnea Ericsson-Carey der var taget til stævne med sin mand Shane Carey, måtte igen se sig slået af Shane i søndagens Grand Prix (145 cm). Denne gang blev Shane og Contenance e. Cornet Obelensky 2’ere  og Linnea og Quidam’s Flower e. Quidam’s Rubin 3’ere.

Copyright Ridehesten.com
Linnea og Quidam’s Flower/arkiv

I søndagens CSI2* (135 cm) kom Christiane Tetzlaff på Charity e. Clearway ind på en flot anden plads, godt ¾ sekund langsommere end den svenske vinder Jörgen Larsson på Desponia.

 

Se alle resultater fra stævnet HER

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald