Flotte resultater til Zascha Nygaard

10-11-2023 11:04

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i Kronenberg startede Zascha Nygaard Lill i går denne uges stævne med mange flotte resultater

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard Lill med Come To Blue PS ved World Cup Herning 2023. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et mindre antal danske ryttere er i denne uge til start i Kronenberg, Holland, og i går lykkedes det særligt for Zascha Nygaard Lill at komme godt fra start. I gårsdagens konkurrencer sikrede hun sig flere flotte placeringer. 

Det gjorde hun først i sadlen på den 6-årige Chica Bonita 13 e. Chacoon Blue/ Now or Never, som hun red fejlfrit igennem klassen for 5- og 6-årige heste. Herefter red hun den 7-årige Miss Ogano Sit e. Ogano Sitte/ Cornet's Stern til en sjetteplads i konkurrencen for 7- og 8-årige heste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en 135 cm-klasse var hun til start med Conterno-Blue PS e. Veyron/ Chacco-Blue, som hun fornyligt har overtaget tøjlerne på fra Andreas Schou. Denne ekvipage leverede en fejlfri runde og blev ligeledes placeret i konkurrencen. I samme klasse blev Thomas Sandgaard med Argiano e. Amarone/ Quite Easy desuden placeret.

Foruden de nævnte placeringer, blev det også til flere danske placeringer i gårsdagens 1-stjernede konkurrencer, i henholdsvis 130 cm og 120 cm.

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen