Følauktion SYD

21-08-2012 17:06

Maja Golles

Dansk Varmblod Region 4 byder traditionen tro udstillere og publikum velkommen til følauktion i Hammelev fredag den 24. august
Copyright Ridehesten.com

Auktionen på fredag den 24. august afvikles igen i år som en aftenauktion. Det forventes som de to foregående år, at det vil bibringe en god og festlig stemning. Alle sejl er sat for at gøre aftenen til noget helt særligt. Der kan købes lækkert mad og kolde fadøl til attraktive priser. Føllene ledsages i ringen af lys og god musik. Fremvisning af føllene starter kl. 18.00. Udstillerne har udvist auktionen stor tillid med et stort antal tilmeldte føl, hvoraf flere er af særdeles interessante blodlinjer og nogle af landets stærkeste hoppestammer. De tilmeldte føl kan ses i online-kataloget på regionens hjemmeside. Der kan stadig bestilles bord i VIP-logen, men der er kun begrænsede pladser tilbage. Kontakt Annethe Winther på tlf. 51569620 eller mail winther@region4.dk. Ved indgangen til VIP-logen opkræves 100,- pr. person, hvorefter vand, øl, vin, smørrebrød og snacks er inkluderet resten af aftenen.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen