Forældrene spiller en stor rolle

16-09-2015 13:32

Anne-Sofie Schou Munk

Er dit barn lige startet på rideskole, og er du helt grøn når det kommer til det med ponyer og heste. Så læs med her

Copyright Ridehesten.com
Arkiv

Vi på Ridehesten bliver ofte gjort opmærksomme på at forældrene skal have en stor del af æren for at børnene fortsætter med at ride, uanset på hvilket niveau de rider. I dag vil vi derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle de forældre, der hver dag stiller op i stalden, og trækker ponyen til de første ridetimer. Lægger trense og sadel på og lærer alle ponyernes navne. I der lige er startet, går en hård periode i møde. Vi vil derfor gerne give jer et par beroligende tips som kan hjælpe jer i gang på en god måde:

 

1) I skal aldrig mere spekulere på, hvad jeres børn ønsker sig i julegave, fødselsdagsgave eller andre til andre højtider. Hvis bare ridebukser m. fuldskind, leggins, underlag, skridttæpper eller træktov er på listen. Spørgsmålet er ikke så meget, hvad det er, og hvorfor. Bare gå ind i en rideudstyrsbutik med listen, og gør det nemt.

 

2) Ja heste bider og sparker nogle gange. De kan nå meget langt tilbage med deres tænder, og meget langt frem med deres hove. Hjælp venligst jeres barn ved at stå i midten, men helst ikke i vejen, men stadig så tæt på, så det går at række barnet de ting, I ikke ved hvad hedder.

 

3) Hvis I spørger "Hvad koster en pony, så?" Tag det tal I får i dit svar, gang med fem, del summen i tre, så finder I ud af, hvad det koster hver måned. Det er hvis der ikke sker noget uventet ... det gør der altid.

 

4) Heste kan læse tanker. Heste gør som regel lige som de har lyst med forældrene, men ikke nødvendigvis med børnene. Der går teorier om at det er barnets holdning til forældrene, som hestene kan læse ... eller måske er det det stik modsatte. Hvorfor skulle en syvårig ellers kunne styre rundt med ca. 500 kg hest?

 

5) Hvis du er bange for de store heste, men ikke for de små. Tænk igen! Heste er helt uvidende om deres styrke og størrelse. Ponyerne er ofte frækkere.

 

6) At lære hvordan alt det udstyr skal håndteres, kan tage et stykke tid. Spørg nogen til råds før du begynder at stramme læderremme her og der. Stalde vrimler nemlig med intelligente 6-8 årige som I kan spørge, og de skal nok hjælpe jer! (Og ja, alle heste kan bære pink uanset om det er en vallak eller en hoppe.)

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen