Forårsauktion: Syvhøjegårds Elinor

05-03-2019 19:15

Der er ikke kun super dressurheste, man kan købte på Dansk Varmblods Forårsauktion den 9. marts 2019 i MCH Messecenter Herning, men også fremragende springheste som Syvhøjegårds Elinor

Copyright Ridehesten.com
Syvhøjegårds Elinor
Nyheden fortsætter efter annoncen

Syvhøjegårds Elinor er en talentfuld 5-års springhest, der er kvalificeret til Katrinelund Unghestechampionat. Hun besidder rigtig god springteknik og forsigtighed, og så er hun super ridelighed.

Udover en lovende sportshest er Syvhøjegårds Elinor også en spændende avlshoppe, der fører 52% forædlerblod og har både Capitol I og Cor de la Bryère to gange i afstamningen. 

I Dansk Varmblods præsentation af auktionskollektionen beskrives Syvhøjegårds Elinor således:

Nyheden fortsætter efter annoncen

En stort galoperende og virkelig smidig hoppe, som allerede nu har vist særdeles gode takter, på trods af hendes unge alder, Syvhøjegårds Elinor springer med stort overblik og overskud og udviser en høj ridelighed og vilje til at efterleve rytterens krav.

Elinors far, præmiehingsten Chandler, var suveræn materialeprøvevinder i 2011 og I 2012 blev han fløjhingst. Syvhøjegårds Elinors mor Callia efter Carano, opnåede selv 900 point ved sadelkåringen og blev B-hest i spring med placeringer i MA, inden hun blev pensioneret som avlshoppe.

Elinor er kvalificeret til Unghestechampionatet og kan derved følges på tætteste hold frem til auktionen.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen