Forårsstemning på Stutteri Ask

14-04-2018 16:51

Maria Schacht

Nogle af hestene fik tilskuerne i dag et glædeligt gensyn med, mens andre blev præsenteret for første gang ved åbent hus på Stutteri Ask, hvor både eksisterende og kommende stjerner blev vist frem ved åbent hus

Copyright Ridehesten.com
Quartz Ask med Karen Rohde
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange tilskuere havde fundet vej til Stutteri Ask i dag til trods for aflyst c-stævne. For som man kunne læse allerede i går, handlede Stutteri Ask på en anbefaling fra Højgaard hestehospital, og aflyste deres vanlige stævne, som i mange har gået hånd i hånd med deres åbent hus. Chefberider Søren Møller Rohde fortalte indledningsvist, at man altså efter et formodet herpes-udbrud på Fyn, valgte ikke at danne ramme for den store smitterisiko, der ville være ved at samle så mange heste udefra på samme sted.

 

Søren sørgede dog for, i samarbejde med speaker Flemming Schultz samt de andre dygtige ryttere på Stutteri Ask, at tilskuerne ikke skulle mangle noget trods de ændrede planer. Underholdningen var nemlig sat i top allerede fra første hingst, der travede ind på banen mønstret af Lasse Bendixen. Det var nemlig præmiehingsten Cassado Ask, der blandt andet fik flotte ord med på vejen af Flemming Schultz, der beskrev hingsten som en fantastisk repræsentant for faderhingsten Casall Ask, i Dansk Varmblod.

Copyright Ridehesten.com
Favorit Ask blev fremvist af Maria Bjørnkjær Bennedsgaard

Og Flemming fortsatte højlydt sin begejstring da hingsten Favorit Ask blev fremvist af Maria Bjørnkjær Bennedsgaard, hvilket straks smittede af på tilskuerne, der piftede og klappede af den smukke hingst.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom der ikke er mange træer der endnu er sprunget ud udendørs, kom man straks i forårsstemning i den flot pyntede hal, der strålede af gule og lyserøde blomster. Og med foråret på plads blev det også tid til at se på føl og unge heste. For de fleste blev dette nok det første kig på disse af morgendagens kommende stjerner.

Copyright Ridehesten.com
Søren fortalte gladeligt om hestene i dag, mens han red

Søren var udstyret med en mikrofon og fortalte både små anekdoter om de forskellige heste, samt lidt kloge ord om hvad han målrettet træner hestene efter når han rider dem i hverdagen.

Karen Rohde viste Ci Ci Senjor Ask frem, som nok er en af de hingste, tilskuerne altid glæder sig til et syn med. Fremvisningen af hingste og ungheste sluttede med Todt Un Prince Ask, der imponerede med spring i støtternes fulde højde, og kunne nyde godt af tilskuernes sidste begejstring.

Copyright Ridehesten.com
Staldene var fyldt af nysgerrige mennesker efter hingstefremvisningen

Efterfølgende var staldene åbne for tilskuere, og interesserede kunne stille spørgsmål til al personalet på Stutteri Ask.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen