Fuldt hus til Stutteri Ask

20-06-2022 17:56
Avl

Syv hopper blev i dag inviteret med til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, da Region 3 afholdt sadelkåring, eksteriørkåring og 2-års bedømmelse for springbetonede hopper på Stutteri Ask. Fælles for de syv hopper er at de alle kommer fra Stutteri Ask, som derved får hænderne fulde når Eliteskuet afholdes i forbindelse med VM i Herning

Det var ikke mange hopper som var tilmeldt Dansk Varmblods hoppekåringen på Stutteri Ask i dag, hvor der både var sadelkåring, eksteriørkåring og 2-års bedømmelse for springbetonede hopper. Niveauet var til gengæld særdeles højt og ud de 13 hopper som havde muligheden for at blive udtaget til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, blev hele syv udtaget.

Dommerteamet som bestod af Johnny Hansen, Signe WieseBo K. Møller samt sekretær Mette Ragborg, vurderede at alle syv hopper der blev udtaget til Eliteskue, hvilket finder sted i forbindelse med VM i Herning d. 9. og 13. august 2022, var hopper som tilhørte Stutteri Ask.

I formiddags blev tre 2-års hopper vist løst i ridehuset og her valgte dommerne at udpege Fiola Ask e. Jewel Ask Z/Favorit Ask, som dagens bedste 2-års springbetonede hoppe. Moderen til Fiola Ask er ingen ringere end Fendi Ask, der vandt DRF-championatet som både 4-, 5-, og 6-års samt blev placeret i finalen ved UVM som 5 og 6-års. Dermed fik Fiola Ask et billet til Eliteskuet og det samme gjorde staldkammeraten Celine Ask e. Cyrano/Favorit Ask, hvis mor er Caprice Ask der som 5-års gik UVM i springning og både som 4 og 5-års deltog i DRF's championatfinaler.

I holdet for 3-års og ældre springbetonede hopper blev der fremvist ti hopper og her blev fem af dem udtaget til eftermiddagens finale. Alle fem hopper blev efterfølgende udtaget til Eliteskuet og dagens fløjhoppe blev Veline Ask e. Todt Un Prince Ask/Larimar, hvis mor er Valerie Ask der i år vandt bronze ved DM for juniorer og samtidig er udtaget til EM for junior i år. Veline Ask overbeviste dommerne ved at springe særdeles godt og hun blev derfor belønnet med 9,0 for både teknik og galop samt 8,5 for kapacitet.

Bedste 4-års og ældre blev i dag den 4-årige hoppe Cibelle Ask e. Ci Ci Senjor  Ask/Favorit  Ask, som også er trukket på Caprice Ask, der som 5-års gik UVM i springning og både som 4 og 5-års deltog i DRF's championatfinaler.

Følgende 3-års hopper oplistet efter katalog nummer er også udtaget til Eliteskuet:

310 FIORENTINA ASK
Ejer: Stutteri Ask A/S , Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte
Født hos: Stutteri Ask A/S, Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte.
F: CORNETTINO ASK DVH 1139 M: FENDI ASK 208333DW1103962 ESRDH
MF: FAVORIT ASK DVE 1035 MM: FELINE ASK 0000302 ERDS
MMF: CARTHAGO DE321210021987 MMM: FLORENCE ASK (FLORENCE IV) ERDH 5670
Info: Trukket direkte på ESRDH Fendi Ask S/spr. Vinder af DRF 4, 5 og 6 års finale spring, Placeret i Finalen ved UVM som 5- og 6-års, konkurrencemedalje i sølv 

311 HEISA ASK
Ejer: Stutteri Ask A/S , Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte
Født hos: Stutteri Ask A/S, Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte
F: ETOULON VDL 528003200904624 M: HENNA ASK 0105939 RDS
MF: KANNAN 92.4130 MM: HEIDE ASK ERDS 12151 ERDS
MMF: FREIBEUTER W-001354-HGT MMM: EDELROSE W-062874-ST Judged BW
Info: Trukket direkte på Henna Ask ERDH B/spr DRF 5-års og 6-års finale

312 TOSCA ASK
Ejer: Stutteri Ask A/S , Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte
Født hos: Stutteri Ask A/S, Fynshovedvej 417 , 5390 Martofte. F
F: FAVORIT ASK DVE 1035 M: TATIANA ASK 208333DW1502314 SRDH
MF: CI CI SENJOR ASK DVE 1010 MM: TAHITA ASK DE421000108209 ERDS
MMF: CAYADO DE421000175404 MMM: TALIBAN DE421000202203 BP ZB1
Info: Trukket direkte på Tatina Ask SRDH og året bedste springbetonet hoppe som både 2 og 3 års

Se dagens resultater og katalog.

Copyright Ridehesten.com
De fire 3-års hopper som er udtaget til Eliteskuet. Fra venstre: Fiorentina Ask, Veline Ask, Heisa Ask og Tosca Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Se billederne fra dagens kåring på Ridehesten.com senest i morgen

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing