Glimt fra Roskilde dyrskue

09-06-2009 10:04
Avl
Det traditionsrige, store og flotte Roskilde Dyrskue havde i år 40 års jubilæum. Ridehestens fotograf lagde vejen fordi Danmarks største dyrskue i søndags

Roskilde Dyrskue trodsede finanskrise, kulde og EU-valg og fejrede 40 års jubilæum med manér. 89.195 gæster besøgte dyrskuet i dagene 5.- 7. juni. Fredag var der 31.659 gæster, lørdag 33.660 og søndag 23.876. - Det er dejligt, at vi trods finanskrise i og uden for landbruget igen i år har fået så stor opbakning til dyrskuet. Både i dyre- og maskinudstillingen kunne vi hurtigt melde udsolgt, og nu oplever vi også en stor fremgang i besøgstallet. Vi havde flere udstillede dyr i 2009 end for 40 år siden. Det er imponerende, siger en glad og tilfreds dyrskueformand, Povl Fritzner. I 2008 var besøgstallet 80.621 på tre dage med høje temperaturer og solskin. - Vi vil også fremover lægge vægt på, at Roskilde Dyrskue på den ene side skal være et udstillingsvindue med formidling, information, dialog og debat om landbrugets forhold og produktion. På den anden side skal et skue fortsat være et arrangement på højt fagligt niveau. Det skal være interessant for både landmænd, skolebørn, beslutningstagere med indflydelse på erhvervets vilkår, for de mange forskellige udstillere og for den almindelige dansker at komme til dyrskue i Roskilde, slutter Povl Fritzner.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen