Gode danske præstationer i Sopot Arena (video)

21-01-2022 10:05

Annika Knudsen Lorentsen

Der er et par danske ryttere afsted til internationalt stævne i polske Sopot, som begge opnåede placering i gårsdagens klasser. Mikkel Laursen blev placeret i 140, mens Rikke Andersen blev bedste kvindelige rytter i 135 cm-klassen, som blev afviklet som en holdkonkurrence, hvor det var kvinderne mod mændene

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Chaccossini. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet i polske Sopot startede med en placering til Rikke Andersen i en 130 cm-klasse, hvor hun red den velspringede Chaccossini til en flot femteplads ud af 52 ekvipager. 

Derefter lykkedes det i går Mikkel Laursen at ride sig til en flot ottendeplads i 140 cm-klassen, hvor han red fejlfrit i sadlen på Gin. Her var der hele 59 ekvipager til start. 

Copyright Ridehesten.com
Mikkel Laursen med Gin. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Aften sluttede med endnu en flot runde leveret af Rikke Andersen, denne gang ligeledes i sadlen på Chaccossini. Her red hun i konkurrencen Venus vs. Mars, som var en konkurrence hvor det var kvinderne mod mændene. Selvom det blev en mand på førstepladsen, så sikrede Rikke sig, at kvinderne vandt holdkonkurrencen, eftersom hun blev bedstplacerede kvinde på en flot tredjeplads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I videoen nedenfor kan I se stemning fra præmieoverrækkelsen i Venus vs. Mars-klassen.

Resultater fra stævnet.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen